Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - I. De vigtigste murmaterialer - F. Raamaterialer hvorav bindemidler tilberedes - 3. Etskalkens læskning - 4. Kalkekuler - 5. Kulekalkens egenskap - 6. Hydraulisk kalk - 7. Romancement
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
22
Til læskning maa ikke brukes saltholdig vand, fordi dette gir utslag paa
murverket.
Læskningen foregaar i en bæuk — læskebænk — av størrelse omtrent
1,50 m. X 2,75 m. og ca. 0,40 m. høide, staaende med bunden i skraa stilling
til kalkekulen og springende noget utover denne. Den kortside som vender
ut mot kulen er forsynt med en «tut», hvori en grov rist og en lem i en
træføring.
Etskalken spredes i et ca. 15 cm. tykt lag utover læskebænkens bund,
hvorefter tilsættes vand som ovenfor nævnt. Naar kalken begynder at «gaa op»
røres den med en rørhake.
Naar den er læsket, løftes lemmen op’ og kalkmelken render gjennem risten
ut i kulen (se teglstensmuring).
4. Kalkekuler.
Av kalkekuler har man mindst 2 ved et byg, for saa meget som mulig
at sikre sig godt læsket kalk. Der vil nemlig altid komme en del ulæskede
partikler ned i kulen med kalkmelken, hvorfor man maa regne med en efter
læskning, hvilket gjør at kulekalken bør opbevares en tid før den benyttes.
Kulene bestaar av gruber gravet ned i jorden. De er utforet i bund og
paa sidene med bord og fornødent avstivet samt forsynt med dæklemmer.
Skal kulekalken ligge længe ubenyttet (maaneder og aar), overdækkes den med
sand for ikke at opta kulsyre av luften og hærdne (se teglstensmuring).
Yed murbrukverk læskes kalken i slemmeapparater, hvorfra slammet (kalk
melken) ledes over i store beholdere (kuler), t hvor det lagres nogen tid av
hensyn til efterlæskningen.
5. Kulekalkens egenskap.
Kulekalk hærdner kun i luft, den maa altsaa kun komme til anvendelse
over vand (se murbruk).
6. Hydraulisk kalk.
Hydraulisk kalk brændes av sterkt lerholdig kalk. Den skal være saa
lerholdig at den ikke læsker sig helt. Etskalken oversprøites méd vand,
indtil den falder i stykker og blir til melkalk. Den benyttes til arbeider over
og .under vand. Hos os brændes ikke saadam kalk og faaes visthok heller
ikke i handelen. Den brukes derimot meget i enkelte andre land, delvis til
erstatning for cement (se hydraulisk murbruk).
7. Romancement.
Romancementen brændes og finmales av lerholdig kalksten, som maa være
mere lerholdig end den kalksten hvorav hydraulisk kalk brændes.
Romancementen, som ikke læsker sig, binder meget hurtig, hurtigere end
hurtigbindende portlandcement. Den benyttes til arbeider under vand.
Romancement er vistnok ikke koramet til anvendelse i Norge (se romancement
murbruk). _
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
