Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - III. Murkonstruktioner - H. Grundarbeider - 1. Grundundersøkelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
1. Tør og fast lagret grund overveiende grus- eller sandholdig og ubetydelig
lerholdig 3,0—5,0 kgcm. 2
2. Fin sand 1,5—2,5
3. Tør og god lere efter lagets tykkelse 2,0—3,0
Byggegrund inddeles i god og daarlig byggegrund.
Til god byggegrund henregnes: Fjeld, grus, tør sand, tør sandholdig lere.
Sand- og lerlaget bør dog være 3 til 4 m. tykt-for at henregnes til god bygge
grund. God fjeldgrund kan belastes med Vio av stenartens trykfasthet, idet
den tilladelige trykspænding paa grunden maa fastsættes under hensyn
tagen til den tilladelige trykspænding i det materiale hvorav funda-
mentet skal utføres, ti denne maa ikke overskrides.
Til daarlig byggegrund henregnes: Bløt lere
og bløt lere blandet med sand (kviklere), vand
holdig fin sand (kviksand), myrjord, matjord og
paafyldt jord og fjeld som forvitrer.
Kommer man utenfor rammen a,v oven
staaende opgave over trykspændinger, og man
ikke har erfaringsresultater at bygge paa, eller
man i det hele tat er i tvil, bør man ikke und-
late at foreta prøvebelastning av grunden efter- /
at denne er utgravet. I det øiemed belastes et \l II
plant liggende piankedække eller planhuggen ~ /S==!\
større sten, indtil grunden begynder at gi efter. \\/ / ))
Indtrær saa ikke yderligere sætning, konstateres „. oon 001
J ° Fig. 329. Fig. 330. Fig. 331.
grundens bæreevne paa grundlag av den sammen-
pressede flates og den benyttede belastnings størrelse. Man belaster imidlertid
grunden i de fleste tilfælder ikke over 50 °/o av dens bæreevne.
Ved bedømmelsen av grundens bæreevne i en byggetomt maa man
ogsaa være opmerksom paa at grunden kan være uensartet dannet paa saadan
maate, at bæreevnen kan være forskjellig, hv*lket
maa faa bestemmende indflydelse paa funda
mentets konstruktion. Som f. eks. paa den tomt
Norges Tekniske Høiskoles bygninger er opført,
forekom der større og mindre gryter av bløt lere
i den forøvrig delvis lerblandede sandgrund.
Man maa i saadanne tilfælder paa grundlag av
boringer konstantere de forskjellige tykkelser
paa det lag som eventuelt kan betragtes som
det for bygningen bærende lag, og bestemme
dets minimale tykkelse. I tilfælde minimum
underskrides, gjennemskjæres det bærende lag
for at naa nyt fast bærende lag av fornøden
Fig 332 tykkelse. Det kan ogsaa tænkes at man i saa
danne tilfælder finder at maatte utføre funda-
mentene med armering, altsaa en betonbanket med jernindlæg for at være
betrygget mot knækning av banketten, foraarsaket ved at det bærende lag paa
enkelte steder muligens ikke er saa tykt som forutsat og derved kan foraarsake
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
