Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - III. Murkonstruktioner - H. Grundarbeider - 1. Grundundersøkelser - 2. Tørlægning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
1
en sammenpresning av grunden, saa banketten faar paakjending paa bøining og
kan briste. Altsaa jordartens motstand mot sammenpresning, dens tæthet, er
det ikke tilstrækkelig at konstatere, men ogsaa dens mægtighet maa kjendes.
Bestaar ikke grunden av godt fjeld, men av
lere, sand eller lignende, maa man altid regne med
en sammenpresning hvis størrelse er avbængig av
de belastninger som grunden faar at bære. Denne
sammenpresning i forbindelse med sætningen av
murbrukmassene i murene foraarsaker forandringar
i bygverkets høideforhold; men ved gode grund
forhold og jevn sætning blir de forsvindende, hvor
imot de ved løsere og bløt grund til gjengjæld
kan bli væsentlige og i værste tilfælde kan lede
til hel eller delvis nedstyrtning av bygverket,
hvis der under husets planlæggelse ikke er sikret
dette et tilstrækkelig fundament.
Fig. 333.
Man regner at et jordlag som i og for sig kan betegnes som god bygge
grund, bør ha en tykkelse av 3 a 4 m. for at kunne taale belastningen av en
3-etages murbygning.
2. Tørlægnlng
Stor indflydelse paa grundens bæreevne øver vandet, som kan forekomme
som grundvand, dagvand og rendende vand. Høiden paa grundvandet er for
skjellig efter aarstidene eller i tilfælde av _
vandstanden i tilstøtende elv eller fjord.
Grundvand, dagvand og rendende vand • ;
maa ledes bort fra bygningen, hvilket kaldes
at tørlægge. Tørlægningen kan enten ske av ctcn I LAG’
byggetomt eller bygning eller av begge dele IpSl I
samtidig. Yed store anlæg og ved ethvert jPofs’ LERE
anlæg hvor der er vandsykt eller strømmer lull] M.-stemheller
vand til tomten, bør denne tørlægges helst Fi<: 334
1 aars tid forinden husene skal opføres. At
opsætte nogen regel i detalj for hvor saadanne tørlægningsgrøfter skal anlægges
paa en tomt, er neppe mulig, men hér skal nævnes at hvis grøftene er dype,
bør de ikke komme for nær bygningen saa de kolliderer med utgravningen
for denne resp. for kloaknettet og foraarsaker forskyvninger av det mellem
bygningen og grøften liggende jordlag. 10 a15 meter bør være en passende
avstand fra bygningen, hvis grøften er av nogen særlig dybde ellers kan av
standen være mindre. Hvis det er et vandførende jordlag som skal tørlægges,
maa dette gjennemskjæres med en tørlægningsgrøft. F. eks. hvor lere fore
kommer under sand, er lerlaget det vandførende lag, hvorfor tørlægningsgrøften
i tilfælde maa føres ned under lerlagets overflate, idet samtidig paasees at
grøftens bund kommer lavere end kjeldergulvet i bygningen for at isolere
dette resp. kjelderen mot vandtilsig. Grøftens bund bør derfor lægges mindst
saa dypt som kultlaget under kjeldergulvet. (Jfr. side 98.) Hvor man er avbængig
av et allerede tilstedeværende kloaknet, hvilket som oftest vil være tilfældet ien by,
byggetomt eller bygning eller av begge dele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
