Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - VIII. Etageadskillere - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
opnaaes ved at utføre det av lysbrændt eller porøs teglsten eller hulteglsten
eller endelig ved at utføre det av rabitz eller monier. Rabitzhvælv maa
imidlertid ikke belastes, men helt og holdent fungere som dekorativt hvælv.
I husbygning overføres dog i regelen ikke belastninger fra gulv, takverk o. 1.
til hvælv, bl. a. fordi dette vil øke sidetrykket paa motlagsmurene (vederlags
murene) med derav følgende økning av disses tykkelse og en større belastning
paa grunden. I overhvælvede kirker o. 1. bygninger med store aapne
rum utføres takkonstruktionen bedst
som hængverk, hvorved motlags
murene fa ar et større vertikalt tryk.
Dette er gnnstig for mest mulig
utligning av hvælvsidetrykket.
For at opnaa en bestemt virk
ning i interiøret utføres teglstens
hvælvene ofte kun med paaført
rapning, hvorigjennem bindingen
(forbandtet) skimtes, eller med helt
synlig binding, altsaa upudset hvælv
flate, idet der da lægges særlig vegt
paa bindingens utseende.
k SPÆNDV/iDDE >1
Fig. 664.
Mindre hvælv dimensioneres efter empiriske regler, hvorimot hvælv over
store spænd og hvælv i kirker i forbindelse med pillarer efter forutgaaende
statisk undersøkelse (se avsnittet om statik). De empiriske regler for bestem
melse av hvælvets og motlagets tykkelse som er angit i efterfølgende
beskriyelse av de forskjellige hvælvkonstruktioner, maa derfor betragtes som
tilnærmelsesvise værdier og overflødiggjør saaledes ikke den statiske under
søkelse av større hvælv.
Ethvert hvælv utføres først efterat bygverket er kommet under tak. Den
nedre del av større hvælv mures dog i binding med væg eller pillar samtidig
med disses opførelse, og saaledes at hvælvformen i denne del opnaaes ved
utstik. Disse nedre deler av hvælvet kaldes hvælvføttene.
De forskjellige hvælv benævnes efter deres form:
1. Tøndehvælv.
2. Kappehvælv (stikkapper).
3. Klosterhvælv og speilhvælv.
4. Kuppelhvælv.
5, Kulehvælv.
6. Sfærisk kappehvælv (Bøhmisk kappehvælv).
7. Korshvælv og stjernehvælv.
De almindeligste betegnelser paa de enkelte hvælvdeler er følgende:
a. Skjoldmur kaldes de mure som begrænser det overhvælvede rum for
endene (B fig. 554), og som kun optar et ubetydelig eller slet intet side
tryk fra hvælvet.
b. Aapne hvælv kaldes de hvælv som ingen skjoldmure har.
c. Motlagsmure (vederlagsmur) er de mure hvorpaa hvælvet hviler og som
optar de forskjellige hvælvtryk.
d. Hvælvlinjen eller hvælvprofilet er snitlinjen a. s. e.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
