Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - X. Statik. Murkonstruktioners paakjending og stabilitet. Av professor dr. ing. Hans H. Rode - A. Almindelige bemerkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
X. STATIK.
Murkonstruktioners paakj ending og stabilitet.
Av professor dr. ing. Hans H. Rode.
A. Almindelige beinerkninger.
Det er en selvfølge at stabiliteten av enbver konstrnktion som helhet maa
være sikret, men denne fordring er ikke tilstrækkelig. Det maa desnten for
langes at ikke grunden overbelastes og som følge derav bygverket «sætter sig»
i ntilladelig grad, og at heller ikke murverket noget sted utsættes for saa
store paakjendinger at nævneværdig sprækdannelse eller fuldstændig brudd
indtræder.
I sidstnævnte henseende er det væsentlig bestemmende at murverk og
beton har en temmelig liten strækfasthet, saa liten at den som regel for
sikkerhets skyld sættes ut av betragtning. Man
maa altsaa saavidt mulig helt undgaa strækpaa
kjendinger.
Trykpaakjendingen maa begrænses til en viss
brøkdel av trykfastheten. Fig. 724 viser en mur
med en centrisk belastning’ av størrelse P
, inklusive
*—1,25®—>1 « 200® sJ
murens egen vegt; som helhet betragtet er da muren
Y stabil, men den vilde ikke være det, dersom der
Fig 724 virket tilstrækkelig store horisontale kræfter, som
jo har en tendens til at kantre muren. Den
centriske kraft P antages at fordele sig jevnt over fundamentsaalen, hvis
flateindhold være F, pr. fiateenhet faar man altsaa en paakjending
P
C F ’
denne jevnt fordelte flatespænding anskueliggjøres ved et diagram av konstant
høide (se fig. 724).
Kræfter angives. i kilogram eller ton, flatene i kvadratcentimeter eller
kvadratmeter, spændingene i kg. pr. cm,2 eller ton pr. m.2 ; da 1 m. 2 inde
holder 10000 cm. 2, blir
1 kg/cm.2 = 10000 kg/m. 2 = 10 t/m.2
Er f. eks. P= 70 t., E = 1,25 m. X2m. = 2,50 m. 2, saa blir trykpaakjendingen
d = =28 m‘2 = 2,8 k^/cm-2 ;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
