Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - X. Statik. Murkonstruktioners paakjending og stabilitet. Av professor dr. ing. Hans H. Rode - A. Almindelige bemerkninger - B. Kræfters sammensætning og likevegt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291
er den tilladelige belastning f. eks. 3 kg/cm.2, kan konstruktionen bibeholdes;
er derimot den tilladelige værdi overskredet, maa saaleflaten forstørres.
Yeier nederste fnndamentavsats 5 t., saa virker 65 t. paa et murtversnit
0,75 m. X 1,50 m. = 1,12 m. 2 og fremkalder altsaa en paakjending
ogsaa murtversnittet er tilstrækkelig, dersom den tilladelige murpaakj ending er
større, f. eks. 7 kg/cm.2
Yirker belastningen ekscentrisk, blir spændingsfordelingen ujevn. Nærmer
P sig f. eks. høire rand, blir spændingen der størst, i venstre rand mindst,
overgangen fra den ene til den anden værdi finder sted paa en maate som
ikke lar sig nøiagtig bestemme. Praktisk nøiagtig nok er det at anta en
jevnt voksende spænding fra den ene rand til den anden.
Behandlingen av disse litt mere komplicerte tilfælder kræver kjendskapet
til de enkleste love for kræfters sammensætning og likevegt; disse vil vi
derfor først betragte.
B. Kræfters sammensætning og likevegt.
1. En krafts virkning er git ved dens størrelse, retning og angrepspunkt.
Man avbilder en kraft geometrisk ved ut fra angrepspunktet og i kraftens
retning at avsætte en strækning som i en eller anden maalestok (f. eks.
«Parallelogramloven » er en erfaringssætning, som ut
taler at to i samme punkt angripende kræfter Aog B
har samme virkning som diagonalkraften Ri et paa
A og B konstruert parallelogram; R sies at være kræf
tenes «resultant».
R
Fig. 725.
Av fig, 725 sees R ogsaa at være den «geometriske sum» av A og B,
d. v. s. den strækning man faar ved at avsætte dem efter hinanden i vil
kaarlig rækkefølge.
«Forskyvningsloven » uttaler at det for et fast legemes likevegt er likegyldig
om en kraft forskyves i sin egen retning, altsaa til et paa «angrepslinjen»
// liggende nyt angrepspunkt.
/ -w—w • . -i -i
Paa disse to love hviler hele læren om
kræfters sammensætning og likevegt.
Skal man f. eks. for en motlagsmur (veder
lagsmur) finde resultanten av dens vegt Gr, en
belastning P og et hvælvtryk A, som alle antages
at ligge i samme plan, saa forskyves A og P til
Fiff 726
‘ skjæringspunktet 1 og sammensættes der til en
resultant, som saa i 2 forenes med G til den endelige resultant R; denne er
statter A, P og G og leverer samme saalepaakjending som disse tre tilsammen.
Man indser let at en kraftgruppes geometriske sum, o; den strækning
som faaes ved i vilkaarlig rækkefølge at avsætte alle kræfter efter hverandre,
angir resultanten med hensyn til størrelse og retning.
65
c5 == — = 58 t/m.2 = 5,80 kg/cm.2 ;
1 cm. = 500 kg.) repræsenterer kraftens størrelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
