Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - X. Statik. Murkonstruktioners paakjending og stabilitet. Av professor dr. ing. Hans H. Rode - E. Buer og hvælv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300
man jo vet at de maa holde resultanten G av hele belastningen (inklusive
hvælvets egen vegt) i likevegt.
Yi opdeler hvælvet i et passende antal deler og sammensætter de enkelte
belastninger G 1? G 2 , som forutsættes vertikale, til en resultant G; dens
størrelse er lik summen av de enkelte bestanddeler:
dens beliggenhet følger av momentligningen
hvor a, a1 o. s. v. er kræftenes armer med hensyn til et vilkaarlig momentpunkt.
Resultanten av 6 og H gaar gjennem begges skjæringspunkt; det samme
maa da den like store motkraft K gjøre; derved er dennes retning bestemt,
og man kan, som vist i bifiguren, tegne krafttrianglet G, H, K ved at trække
paraleller med H og K gjennem endepunktene av G.
For at finde trykket Kx mot fuge 1, sammensætter man K med G x i
disses skjæringspunkt; størrelsen og retningen av fremgaar av bifiguren.
Trykket K 2 mot fuge 2 findes ved at sararaensætte Kx og G 2 . Og paa denne
maate kan man fortsætte indtil hele den av K, H bestaaende
«tryklinje» er fundet.
Spændingene i en hvilkensomhelst fuge, f. eks. den nte , findes nu ved
at spalte fugetrykket Kn i en tangentialkomponent som kun fremkalder skjær
spændinger, og en paa fugen normal komponent; denne fremkalder normal
spændinger som kan beregnes efter de tidligere fonnler, hvorved man har at
ta hensyn til om trykket angriper inden- eller utenfor kjernen.
Hele den her skildrede fremgangsmaate forutsætter angrepspunktene for
K og H, eller to andre punkter paa tryklinjen, bekjendt; men det er — ialfald
ved hjælp av likevegtsbetin
gelser — umulig at bestemme
saadanne punkter.
I < Foreløbig kan man derfor
2*
kun trække den negative slut-
ning at hvælvet er at anse som
instahilt, dersom der ikke findes
nogen tryklinje som ligger helt
inden hvælvet og saa langt fra
randen at den tilladelige spcen
ding intetsteds overskrides.
La 12 3/2/ være ikke
hvælvet seiv, men hvælvet med .
fradrag av de randavstande
som ikke skal underskrides.
Fig. 749.
Dersom da en tryklinje gjennem 1 og R noget sted overskrider den nedre
begrænsning, eller en tryklinje 2 2/ den ovre begrænsning, saa er hvælvet sikkert
instabilt; det samme er tilfælde dersom nogen tryklinje 1 2/ eller 2 1/ forløper
som vist i figuren; ti en hvilkensomhelst tryklinje-forskyvning som bedrer for
holdet paa ett sted, gjør galt værre paa et andet.
Gr=Gi4-G! 2 H ;
Gr . sl =G 1 .a x -(- G2 .a9 —,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
