Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - X. Statik. Murkonstruktioners paakjending og stabilitet. Av professor dr. ing. Hans H. Rode - E. Buer og hvælv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
301
c
C
fe
£
C
T
r
c
l
c
•r
Cv
P
«a*
/
Et instabilt hvælv maa forandres, hvilket kan ske ved at man øker tyk
kelsen eller forandrer formen indtil det blir mulig at angi en tryklinje som
overalt leverer tilladelige spændinger.
Forlanger man at bele fngebredden skal staa under tryk, saa maa tryk
linjen forløpe inden kjernen, d. v. s. hvælvets indre tredjedel; paaregner man
en viss liten strækfasthet, kan det tillates at tryklinjen træder litt ut av
kjernen, f. eks. slik at -den forløper i hvælvets indre halvdel; kun rent und
tagelsesvis kan man tillate at tryklinjen forlater den indre halvdel, og den
maa aldrig nærme sig randen saa sterkt at den tilladelige trykspænding
overskrides.
Det kommer altsaa ganske an paa de fordringer man ønsker at stille, om
begrænsningen 121’ 2’ i fig. 749 betyder den indre tredjedel, halvdel eller
muligens endnu noget mere.
Har man nu fundet en tryklinje som tilfredsstiller alle fordringer, saa er
det dermed ingenlunde sagt at den ogsaa er den rigtige; det kunde jo tænkes
at en ganske anden og muligens saa ugunstig tryklinje indtraadte at hvælvet
allikevel var instabilt.
Imidlertid viser erfaringen at hvælvet kan ansees som stabilt, dersom der
eksisterer en «stabil tryklinje»; denne paastand har ingen ubetinget gyldighet,
men man har lov til at anvende den paa hvælv av nogenlunde gjængse dimen
sioner, da den for disse er tilstrækkelig bekræftet av erfaringen.
Til en bestemt tryklinje svarer visse paakjendinger og formforandringer;
disse sidste maa være av den beskaffen
het at hvælvet for en hvilkensomhelst
belastning passer ind meliem motlagene;
ved hjælp av denne betingelse kunde
man bestemme den virkelige tryklinje,
dersom man kjendte sammenhængen mel
iem paakjendinger og formforandringer.
Antar man — i mangel av et
bedre grundlag — denne sammenhæng i
overensstemmelse med den sedvanlige
elasticitetsteori, saa finder man at
den virkelige tryklinje som regel avviker
noksaa litet fra den gunstigste av alle
de uendelig mange statisk mulige
tryklinjer.
Dette teoretiske resultat kan tjene
som støtte for den ovennævnte erfarings
sætning; man kan ogsaa begrunde den
med andre betragtninger, som det dog her
vilde føre for langt at gaa nærmere ind paa. Fig. 750.
2. Er hvælvet eller belastningen usymmetrisk, er tryklinjen bestemt saa
snart man kjender tre bestemmelsesstykker, f. eks. tre punkter gjennem
hvilke den maa gaa.
Fremgangsmaaten ved den statiske undersøkeise vil da være den, at man
forsøksvis antar trykpunktene i hvælvtoppen og begge motlag og konstruerer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
