Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - X. Statik. Murkonstruktioners paakjending og stabilitet. Av professor dr. ing. Hans H. Rode - E. Buer og hvælv - F. Motlagsmure og -pillarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
Mens altsaa ved et fritstaaende hvælv tryklinjen og dermed stabiliteten
avhænger av den paa forhaand givne belastning, saa vil omvendt et overmuret
hvælv i almindelighet være stabilt og ha en tilsvarende gunstig tryklinje som
bestemmer belastningens fordeling.
F. Motlagsmure og -pillarer.
1. Muren, eller pillaren, maa være i likevegt under sin egen vegt og
motlagstrykket K; saalen maa altsaa være istand til at opta resultanten R
av disse. Saalænge motlaget er fuldstændig stabilt, saa at det kan ansees som
absolut fast, kan tryklinjen bestemmes under hensyn
tagen til hvælvet alene.
Men blir motlaget overbelastet, saa at det be
gynder at kantre utover, saa vil motlagsfugen aapne
sig indtil hvælvet ligger an i nærheten av nedre
motlagsrand; tryklinjen rykker altsaa her indover.
Da samtidig spændvidden tiltar, vil buen strække
sig flat, synker altsaa. ind i toppen; derved aapner
topfugen sig, tryklinjen rykker opover saa langt
materialets fasthet tillater.
Herav følger at før mpren gir efter, vil der
indstille sig en tryklinje av størst mulig høide og
mindst mulig spændvidde; det fremgaar uten videre
H min
Fig. 755.
av fig. 755 at for denne tryklinje antar motlagstrykket K sin største heid
ning og som følge derav sin mindste værdi; ogsaa horisontaltrykket H blir et
minimum, hvilket for en jevn belastnings vedkommende ogsaa følger derav at
p l2
H = –r blir mindst for det størst mulige f og det mindst mulige 1,
O I
Den til Hmin- svarende tryklinje er for muren den gunstigste; og kan
muren ikke engang holde’ stand mot denne, saa er den instabil og maa
forsterkes.
Men holder den stand, saa er den stabil; ti seiv om den til at begynde
med, for en anden tryklinje, skulde gi efter, saa vil den komme til ro, naar
tryklinjen har nærmet sig tilstrækkelig til den nævnte
grænsestilling, som for hvælvet betyder den yderste
mulighet for likevegt.
Muren undersøkes altsaa paa den maate at man
bestemmer resultanten R, som vist i fig. 755, og utregner
de derav følgende paakjendinger; ligger disse indenfor
tilladelige grænser, auser man muren som stabil.
Ovenstaaende betragtninger kan man gi følgende
mere almengyldige form:
Man opfatter hvælv og mur som en sammenhængende FlS- 756>
konstruktion og tegner en fortløpende tryklinje fra hvælvtop til saale.
Dersom der findes nogen tryklinje som i hele sin utstrækning ligger
indenfor den i fig. 756 punkterte begrænsning (f. eks. den indre tredjedel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
