Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - X. Statik. Murkonstruktioners paakjending og stabilitet. Av professor dr. ing. Hans H. Rode - E. Buer og hvælv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
303
I
t
Paa et vilkaarlig sted av trjklinjen er
Fig. 758.
hvor cp er tryklinjens (eller tilnærmet hvælvets) heidning mot horisontalen.
Dersom H virket centrisk, vilde man i hvælvtop faa en spænding
H
for ikke at overskride den tilladelige spænding øt maatte man altsaa
U-m
H
gjore dm > °t
Paa grund av ekscentriciteten blir imidlertid a større; ved kjerneranden
foraarsaker H den dobbelte spænding, ved grænsen av den indre halvdel en
2Va resp. 22/s ganger saa stor spænding, alt eftersom man kan paaregne endel
strækfasthet eller ikke.
Som omtrentlig hvælvtykkelse i toppen kan man derfor — ialfald foreløbig
H
— anta litt mindre eller litt mere end dm =2 . —, alt eftersom belastningen
er nogenlnnde jevnt og symmetrisk fordelt’eller sterkt variabel.
Henimot motlagene tiltar tykkelsen d, f. eks. slik at vertikalprojektionen
holdes konstant lik dm, hvilket vilde svare til at la d vokse i omvendt propor
tion med cos cp paa samme maate som K. Men ofte forandrer tykkelsen sig
paa en ganske anden maate, da det jo ogsaa
kommer an paa ekscentriciteten, som igjen av
hænger av belastningens fordeling.
Desuten kan forskjellige praktiske eller
arkitektoniske hensyn gjøre sig gjældende.
4. Der,som for en given belastning hvæl
vets form avviker meget fra tryklinjens, faar
man store ekscentriciteter og som følge derav
et tykt hvælv. Hvælvet bør altsaa saavidt
mulig formes efter tryklinjen. Por en jevnt
fordelt belastning er tryklinjen en parabel;
Fig. 754.
utfører man en derfrå temmelig sterkt avvikende spidsbue, saa er denne meget
ugunstig paakjendt. Pig. 754 angir den alleryderste likevegtsstilling p træder
tryklinjen helt ut av hvælvet, blir det instabilt og styrter sammen.
Idet de saakaldte <-brudfuger* , hvor ekscentriciteten er størst, aapner sig,
falder hvælvet ved 2 og 4 indover, trykkes ved 1 og 5 utover, mens toppen
3 løftes opover.
Disse bevægelser vil imidlertid ikke kunne indtræde, hvis hvælvet er
overmuret; saasnart toppen begynder at hæve sig, støter den an mot det
overliggende murverk og belastes derved mere; det samme er tilfældet med
alle deler som trykkes utover, mens de hvælvdeler som har en tendens til at
falde indover, straks avlastes, Derved nærmer tryklinjen sig overalt hvælvets
midtlinje, indtil hvælvet blir stabilt — forutsat at overmuringen er solid nok
til at staa imot.
Paa denne maate indtræder der en slags selvregulering.
K= —
H ,
cos cp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
