Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Anden del
- II. Trækonstruktioner
- C. Trævægger
- 2. Laftevægger
- a. Plankelaft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
379
*
omtrent 15 cm. fra denne, anbringes altid dømiinger i pløiningen. Nærmere
aapningen bør dømlingen ikke komme, fordi plankeenden gjennem tørringen
kan faa sprækker, og gaar disse helt ind til dømlingen, vil denne kunne løsne
og gjør da mindre nytte.
Fremgangsmaaten ved den haandverksmæssige utførelse av plankelaftet
er følgende:
Naar svillen, hvis hjørneforbindelse sker ved overbladning paa halv ved
(fig. 913), er lagt og første bjelkelag er nedkamraet i denne i svalehaleform,
forsynes svillen med huller for døm-
lihgene. Efterat disse er drevet ind
i hullene begyndés med lægning av en
planke av halv høide paa en av væg
gene og de øvrige som løper paralelt
med denne, og planker av hel høide
paa alle de vægger som krydser først
nævnte. Ilalvplanker maa nemlig ind-
lægges i første omfar for at opnaa Fig 943. Fig. 944.
naavforbindelse mellem planker i
krydsende vægger (jfr. fig. 928). Svillens overflate ligger, som ovenfor nævnt,
iet og samme hoideplau paa alle grundmure. Den første planke, halvplanken,
lægges ovenpaa dømlingene i svillen for at faa avraerket hvor huller for disse
skal bores. Avmerkningen herav opnaaes ved slag med en træklubbe paa
plankens overside, idet de tilspidsede dømiinger derved sætter merker i planken.
Naar hullene er boret og halvplankene lagt ned over dømlingene, lægges den
første halvplanke i de andre vægger, idet der ogsaa i disse først bores huller
for dømlingene, hvorefter opmerkning sker for sammenhugning av naav
forbindelsen med helplankene. Naar første plankeomfar er lagt, begyndes
med andet omfar, som sammen med de resterende om
far kun bestaar av helplanker, i motsætning’ til første
omfar som bestod av halv- og helplanker. Under
laftingen benyttes loddestok for opmerkning og oplodning
av naavene.
Yed aapninger maa der sørges for særskilt avstiv
ning av væggen ved en saakaldt «beitski», som dels tjener
Fig. 945.
til at forhindre at plankeendene vrider sig, og dels til
befæstigelse av karmen, hvis det er vindus- eller døraapning. Der forekommer
to sorter beitski, bliudbeitski (fig. 943) og stolpebeitski (fig. 944). Sidstnævnte,
som har større tversnit, er den som bedst motstaar plankenes eller toramerets
vridning. Man har mange eksempler paa at der hvor bliudbeitski er benyttet,
har denne ikke kunnet yde tilstrækkelig motstand mot bøiningspaakjending i
væggen, saa væggen er bulnet. For at avhjælpe dette og samtidig faa bedre
underlag for karmen, bruker enkelte at spikre et 1" bord utenpaa blindbeit
skien, et bord hvis bredde svarer til vægbredden, men herved risikerer man
at blindbeitskien blir spikret fast i væggen. Det maa derfor bestemt fraraades
at benytte denne fremgangsmaate, som forøvrig kan betegnes som fusk. Til
piankevæg som skal staa upanelt, og til tømmervæg benyttes den i fig. 944
viste stolpebeitski, og til piankevæg som skal paneles, deu i fig. 945 viste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 5 01:47:42 2024
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/husbygning/0383.html
