Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - II. Trækonstruktioner - C. Trævægger - 2. Laftevægger - a. Plankelaft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
380
I
falsede stolpebeitski, som med sine falser griper omkring den tynde væg og
avstiver den bedre. Den del av den falsede beitski som springer utenfor væg
livet, svarer til avretningslistenes tykkelse. (Jfr. nederst side 374.)
Beitskiene anbringes i vindns- og døraapningers fals efterat væggene er
færdiglaftet, men deres anbringelse forberedes efterhvert som de enkelte
planker eller stokker lægges i væggen og er tilkappet, idet der med et
tømmermandsbor bores et DA"—1 Va"
omtrent Va—1" avstand fra aapningen.
Fig. 946.
bul gjennem dem ovenfra og ned i
Det lille træstykke som derved dannes
i hver planke mellem hnllet og væg
aapniugeu, bugges ut. Herved op
staar en slids hvori beitskien kan
skyves ind. Beitskien stemmes
noget ned i planken i aapningens
bund, og selve fjæren paa stolpe
beitskien fores op i planken over
vindusaapningen, hvori utstemmes et
dypere bul for væggens ubindrede
synkning ned mot, men ikke paa
beitskien. Den resterende del av
beitskien stanser mindst i tilsvarende
avstand under aapningens overkant
(fig. 946). Plankelaftets synkning
kan sættes til ca, 2 cm. pr. stigende meter. Efter dette forbold maa tap
bullets dybde i beitskiens topende beregnes. Aapningens bøide i meter
multiplisert med 2 cm. gir tapbullets dybde. Enbver laftevæg som ikke er
avstivet med tvervægger i en længde av omkring
4 m., og særlig de tynde plankelaftede vægger vil
ba tilbøielighet til at bulne, fordi trykket ikke
altid overføres normalt fra den ene planke til den
anden. Dette kan (dog særlig ved medbuglaft) ba
sin aarsak i en plankes skjævbet, saaledes at kun
en del av plankens ytre eller indre trykflate i pløi
ningen hviler paa underliggende omfar. (Jfr. med
buglaft og fig. 960). Dette kan motvirkes ved
anbringelse av bindestolper (strekfisk eller oplænger)
som utføres av boks. Bindestolpene anbringes mot
binanden paa hver side av væggen og støtter sig
nederst paa grundmur respektive paa gulvbjelke, Fig 94v
og naar ikke fuldt op til væggens overkant, d. v. s.
avstanden mellem -bindestolpens overkant og nærmeste vægoverkant eller
nærmeste fremspringende takverk maa mindst utgjøre maalet paa væggens
bele synkning. Hvert par bindestolper er indbyrdes forbundet med skrue
bolter, saakaldte slirebolter av 3A" diameter, i ca. 1,50 m. indbyrdes avstand
slirende paa et jernbeslag (fig. 947). Foråt væggen med boltene skal kunne
synke i bindestolpene, som staar stille, forsynes disse med en slids, hvis
længde maa avpasses efter den synkning som indtræder i de forskjellige bolte
høider regnet fra første omfar. Boltene maa i de første aar buset er nyt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
