Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - II. Trækonstruktioner - C. Trævægger - 2. Laftevægger - a. Plankelaft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
382
ovnsmuren i 2 etager altid sættes ovenpaa binanden. Ovnsmuren slutter sig
bedst til grøpestolpen ved at gi denne en utbuling, som fig. 95U viser. Istedet
berfor benyttes dog meget
at slaa ind spiker i stolpen
i et og andet teglstenslags
(skikts) overkant, men det
maa fraraades som mindre
god utførelse. Fig. 951
viser fotografi, av et med
hugget laftebus paa Røros,
Fig. 949. Fig. 950.
hvor den lavere del av
huset sees at være forbandet med den boiere del ved en grøpestolpe. Dette
viser at huset er utført i to perioder.
Naar plankene maa skjøtes efter sin længde, sker det ved en slidstap
(fig. 952). I korte vægflater, f, eks. mellem to vinduer, maa skjøtuing av
vægplankene undgaaes. I intet tilfælde maa saadanne skjoter komme direkte
over hverandre.
Mange og store aapninger svækker laftevæggens stabilitet, hvorfor aap
nfngenes antal og størrelse bør begrænses mest mulig.
For at opnaa jevn synkning i et laftebus bør de anvendte materialer
saavidt mulig ha samme tørbetsgrad. Av samme grund bør alle vægger være
jevnt belastet, hvorfor opbyg som foraarsaker større og skjæve belastninger,
Fig. 951. Fra Røros.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
