Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - II. Trækonstruktioner - C. Trævægger - 2. Laftevægger - a. Plankelaft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
383
f. eks. paa hjørner av linset, bør undgaaes, ti de aapninger som derved op
staar inellem planken e i de mindre belastede vægger, lar sig vanskelig tætte,
øg i hvert fald gir det et nsolid indtryk.
Det sier sig seiv at alle vægger i et laftehus maa være laftet og av
hensyn til ensartet svind og synkning helst være av samme tykkelse. Der
fraraades bestemt at utføre de indveudige vægger i et laftet hus av reisverk,
da det bevirker at de laftevægger som staar i konstruktiv forbindelse med
reisverksvæggene hænger sig op og gjør huset utæt.
Forat trapper i et laftehus ikke skal hindre væggenes synkning, maa
de i sin underkant hvile paa trækiler som efterhvert som synkningen av
vægger og bjelkelag gaar for sig, kan indstilles i forhold dertil. Trapper
maa altsaa kun være fastboltet til bjelkelaget i øverste trin.
I det tynde plankelaft maa gulvbjelkene gaa gjennem væggen for at faa
fornødent opiæg, og nedkamningen maa være svalehaleformet.
Som allerede nævnt forsynes de utvendige plankelaftede vægger iet
vintervaaningshus med pap og panel paa ut- og indvendig side. Dette sker
i regelen umiddelbart efter at huset
er kommet under tak, hvilket hindrer
synkningen av den ene planke ned
paa den anden. Derved gaar man
glip av den fordel som følger med en
rigtig utført laftevæg, at den blir
tættere efterat ha staat nogen aar, ti
i panellagene og de underliggende
avretningslister hænger vægplankene
sig op, enkeltvis og gruppevis, saa
Fig. 952.
de under tørringen krymper fra sidene mot sin midtakse. Herved opstaar
ganske store aapninger som fjæren ikke hindrer luften i at presses ind gjennem.
Det maa nemlig haves for øie at det kan hænde at plankene krymper saa
meget at fjæren gaar ut av sporet (nuten). Venter man derimot med at
panele et plankelaftet hus til det har sunket fra sig, hvilket tar omtrent
1 å IV2 aar, vil man kunne opnaa at faa et solid og tæt hus.
Det burde derfor gjennem lovgivningen sættes en stopper for den nu
gjængse, alt for tidlige paneling av laftede huser.
Den utvendige paneling av laftede plankevægger bør først ske efter at
alle pløininger og naav er set over og eventuelt eftertættet samt dækket om
hyggelig med forhudningspap (impregnert pap, se pap), som gives omtrent
5 cm. omlæg og stiftes til væggen med papstift med høist 2 cm. indbyrdes
avstand, forat skjøtene skal bli saa tætte som mulig. Yæggene som ikke kan
være helt nøiagtig i lod og dugt, avrettes derefter, d. v. s. de gives en uøiagtig
plan og lodret flate ved hjælp av mindst V tykke lister (avretningslister)
spikret til væggene i en indbyrdes avstand av ca. 80 cm. Disse drives frem
i lod- og flugtplanet ved hjælp av smaa kiler som anbringes mellem væggen
og listene. Panelet spikres til væggen gjennem avretningslistene. Avretnings
listenes stilling paa væggen er avhængig ,av om panelet skal være staaende
eller liggende.
Paa stormfulde steder vil det være nødvendig at de plankelaftede væg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
