Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - II. Trækonstruktioner - C. Trævægger - 3. Reisverksvæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
395
i svillens og remmens midtakse, hvorved opstaar et hulrnm av 1" bredde paa
liver side av væggen, naar denne er panelet, og kommer derved i direkte strid
med bygningsloven som kræver indvendig panel paalagt væggen nten mellem
rum. Men paa den anden side er det statisk set rigtig at anbringe planke
væggen lodret under remtversnittpts tyngdepunkt, ti derved overføres belast
ninger normalt til rem og svill. Omtrent hver 3dje bjelke forbindes
yderligere til remmen med klembaker, og i samme utstrækning forbindes de
to etagers plankevæg indbyrdes, likesom bushjørnene forsynes med klembaker.
For at avstive plankeendene i vindusaapningers over- og underside og
for tillike at skaffe solid underlag for karmens befæstigelse, anbringes i over
og underside en beitski som vist i fig. 966 og 967. Mellem de to beitskier
langs de lodrette sider spikres et 1" bord. Bordet og den del av beitskien
som springer utenfor væggen, danner samtidig spikerslag for panelet paa dette
sted. I dette tilfælde blir der ikke plads til vind
avstivere utenpaa plankene.
Hvad der vindes ved denne konstruktion, sam
menlignet med den tidligere beskrevne, er burtigere
utforelse, fordi den er noget enklere.
Man kan av og til se at den netop beskrevne
konstruktion er utført saaledes at remmen er erstattet
av en 2" planke spikret horisontalt direkte under
2det bjelkelag paa yttervæggens indvendige side, Fig 967
idet Iste etages vægplanker fortsætter direkte op i
balvetagen i den 1Va etages bøie bygning. Det indvendige panel kommer
derved 2“ fra plankevæggen, og man faar baade et i konstruktiv benseende
daarlig og trækfuldt bus.
Bamverket i en reisverksvæg utføres av vinterfældt friskt tømmer og 2den
sort planker naar disse kun tjener til utfyldning av feltene. Av bensyn til
plankenes krympning paa bredden er det ikke heldig at benytte for brede
planker. Almindelig er 3" X 7"—9". Beisverksbuser maa paneles paa saavel
ind- som utvendig vægside. Hertil benyttes utvendig 1" panel som anbringes
paa væggen efterat denne er dækket med forbudningspap og avrettet. Til
det indvendige panel benyttes 1" eller VB’ tykt panel, som ogsaa anbringes
forst efterat væggen er forsynt med pap, i dette tilfælde uldpap (se pap) og
avrettet. ’(Se avretning av plankelaft.)
Naar man skal bedømme utvendige reisverksvæggers isolerende evne mot
vind og veir, maa man ta i betragtning, hvordan disse i almindelighet utføres
og ikke til de ombyggeligere utførte undtagelsestilfælder.
Beisverksvæggens isolerende evne er først og fremst avbængig av væg
plankenes tørbetsgrad. Helt tørre er plankene kun hvis de i forveien er
torret i tørkebus. Endvidere er væggens isolerende evne avbængig av hvilken
utførelsesmaate som er benyttet. Er væggen utført av tørre planker indfældt
iet spor i ramverket og drevet sammen, og ikke spikret, og forøvrig utført
paa bedste maate som beskrevet ovenfor, vil den yde en betryggende isolerende
evne mot vind og veir. Er imidlertid væggen utført av almindelig lufttørrede
planker, som maaske ogsaa bar været fragtet til bygget i regnveir, ligget ute
i regn, eller fragtet i fugtige seilskuter, eventuelt som dækslast, og derefter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
