Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - II. Trækonstruktioner - C. Trævægger - 3. Reisverksvæg - 4. Bindingsverksvægger - a. Bindingsverksvægger i vaaningshus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396
opbevaret i utætte magasiner ved sjøen, vil resultatet bli at plankene i væggen
vil krympe paa bredden saa meget at fjæren som oftest er beit ut av sporet
(nuten). Herav følger at inften i sterk blaast presses ind gjennem den aapne
fuge mellem plankene og ind bak det inderste panel og videre gjennem dets
fuger ind i værelset. Dette gir selvfølgelig daarlige huser, og av disse findes
en række her i landet.
Det utvendige panel med sine mange sammenføininger og paplaget med
sine skjøter vil nemlig, som senere under omtalen av panel vil sees, ikke yde
tilstrækkelig beskyttelse mot vindens indtrængen under de hos os paa de
fleste steder herskende sterke host- og vinterstorme. Det indvendige panel,
som er høvlet og saaledes skulde være tørt før det paalægges væggen, vil
naturligvis yde en viss beskyttelse, men ogsaa dette vil under transport og
lagring ha optat en del fugtighet og derved utvidet sig paa bredden, som
igjen krymper under ovnsvarmen i huset med derav følgende aapning mellem
fjær og spor (nut). Det luftrum som dannes mellem ytterpanelet og væggen,
vil derfor ikke gjøre nytte som isolerende luftlag. Man vil i ældre huser som
er opført av reisverk, kunne iagtta at strien med tapet eller ’det malte
papir bevæger sig i bølger under sterk vind, hvilket som oftest skriver sig
fra saadanne utætheter i væggen som netop er beskrevet, eller ogsaa fra
daarlig tætning mellem karm og væg. Dette sidste lar sig dog let rette paa
se vinduer).
Reisverksvægger maa derfor, som de i almindelighet utføres, betegnes som
mindre gode. Det hjælper nemlig litet at benytte saa tykke planker ien
væg som loven foreskriver for reisverksvægger, al den stund plankenes indbyrdes
forbindelse i konstruktionen gjennem sin utæthet blir direkte luftledere. Det
vil av det efterfølgende fremgaa at man ved anvendelse av mindre kubikmasse
træmaterialer pr. m. 2 vil kunne opnaa en bedre vægkonstruktion, hvorfor det
er at haabe at reisverkskonstruktionen, som erfarue mænd forlængst har fundet
meget utilfredsstillende for vore klimatiske forhold, saadan som den i alminde
lighet utføres nu, vil vike pladsen for bedre og billigere konstruktioner; men
skal det opnaaes, maa bygningsloven i dette punkt gi arkitektene friere hænder
og ikke binde dem til bestemte utførelsesmaater.
4. Bindingsverksvægger.
a) Bindingsverksvægger i vaaningshuser.
Yore bygningslove tillater ikke vaaningshuser opført av kun bordklædte,
eller med bord utfyldte bindingsverksvægger, de maa være utmuret,
saakaldte utmurte bindingsverksvægger (jfr. side 159). Som nævnt under
beskrivelsen av reisverksvægger kan man med anvendelse av mindre kubik
masse træmaterialer pr. m. 2 vægflate opnaa en langt bedre væg end man i
almindelighet opnaar med reisverk, og det kan ske ved at benytte bindings
verk i forbindelse med tynde pløiéde bord, pap og et eller flere hulrum.
Man vil nemlig ved en hensigtsmæssig sammensætning av disse materialer
kunne opnaa at fugene mellem de indre bordlag helt kan bli dækket, saa
vinden ikke finder vei ind gjennem dem, samtidig som der kan opnaaes at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
