Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - II. Trækonstruktioner - E. Panel - 2. Indvendig panel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412
taket. Efterat kilene er anbragt, rappes og kostes murvæggen. Til disse
kiler fæstes l"x3—4" uhøvlede bord i horisontal retning, som tjener som
spikerslag for panelet. Forinden panelet opsættes, bringes spikerslagene i dugt
og plan paa samme maate som ovenfor beskrevet for trævægger.
Specielt gjores her opmerksom paa at det er heldig at anbringe staaende
lægter mellem spikerslagene i alle hjørner paa utvendige murvægger og mot
alle vindusaapninger, for paa maate at forebjgge en sterkere cirkulation
av den kolde luft bak panelet og dels for at forebygge at kold luft, som
eventuelt tinder vei ind bak vindusutforingen, mellem karm og væg, skal for
plante sig til rummet bak panelet. lagttages dette, vil man faa lunere værelser.
Om anvendelse av panel paa hulmure og cementhulstensvægger henvises
til første del, side 56 og 180. I denne forbindelse gjøres ogsaa opmerksom
paa den sterke avkjøling fra tak og direkte træk fra kot og alkover som er
almindelig i loftværelser og særlig i øverste etage i IVa etages fritliggende
huser, hvor væggene i halvetagen er av træ. Naar værelser delvis bygges op
i takverket i forbindelse med utbyg paa taket, vil der nemlig let opstaa kroker
som kan bli mere eller mindre omhyggelig panelt, og der faaes tillike ofte
vægtiater og indvendige takflater som støter direkte til den ytre luft og som
ofte kun paneles paa samme maate som de flater som begrænses av indven
dige vægger og bjelkelag. Særlig vil denne mangel i utførelsen gjøre sig
gjældende hvor huset ligger utsat for sterk blæst. Erfaringen viser at for
uten asfaltpap paa utvendig side av bordtaket (se dette) er det nødvendig at
ha 8 lag panel med 3 lag pap mellem paa indvendig side av skraatak i
beboelsesværelser hvori skraataket danfi.es av yttertaket. Det første lag panel
kan lægges mellem og i plan med aasenes eller spærrenes indvendige side,
hvorpaa lægges impregnert pap, derpaa panel, saa uldpap, derpaa 3A" lægter,
saa pap og derpaa panel, som fæstes til v lægterne. Ved paneling av
takværelser maa gaaes frem paa samme maate som ovenfor er beskrevet for
paneling av værelser i normale etager, idet nemlig takpanelet maa anbringes
føi st og støte mot omliggende vægger baade i kot og beboelsesværelser, for
at forebygge at der skal presses kold luft gjennem takverket ind bak vægpanelet.
Naar røkpipe ligger i murvæg som skal paneles, og væggene blir tyndere
end 1 sten paa dette sted, maa panelet avbrytes for røkpipen, for at opnaa
den lovbestemte 23 cm.s avstand fra denne til panelet, og vægflaten maa pudses.
Efterat tak og vægger er panelt, lægges gulvplankene, som ogsaa føres tæt
ind til tilstøtende vægger. (Jfr. «gulvbelæg av træ», side 412.) Tilslut
opsættes listverket, nemlig taklister og fotpanel m. v. (se listverk). Til panel
benyttes bedste sort gran eller furu.
I bedre rum bør undgaaes at skjøte panelbord paa høiden, fordi skjøten
ikke kan bli helt skjult av malingen. Panelbordene spikres til væggen i
almindelighet med flathodet traadspiker. For at faa spikerhodet skjult av kitt
er det dog bedst at benytte dykkert (se spiker) som dykkes efterat den er
slaat ind i plan med bordets overflate. Ihvertfald brukes dykkert naar panelet
skal oljes eller beises.
De haarde slag med hammer eller med øks bør undgaaes paa høvlede
bord og forøvrig paa ethvert snekkeri, fordi de merker som derved opstaar i
træverket, lar sig vanskelig skjule med maling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
