Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - II. Trækonstruktioner - F. Brandvæg (brandgavl) i træhus - G. Bjelkelag av træ - 1. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
413
I endel av vore byer, undtagen Kristiania og Trondhjem, er der adgang
til at bygge træhuser tæt indtil hverandre, naar de skilles ad, for Bergens
vedkommende med en brandvæg av mindst IV2 stens og de øvrige byer av 1
stens tykkelse. Brandvæggen skal rage mindst 30 cm. over takflaten og række
helt frem i plan med utvendig vægpanel (fig.
1000). Brandvæggen maa forankres til trævæggen
og til de indvendige bjelkelag og takverket over- -puDs_
ensstemmende med loven.
Den lille pudsflate paa brandvæggens smal
side blir ofte utført paa en mindre tilfreds- RAMVÆRK
stillende maate og av daarhge matenaler,
saa den helt eller delvis fryser istykker- ,PAP
Dette i forening med at puds og panel staar
daarlig sammen, gjør at resultatet i æste
tisk henseende blir uheldig. Forøvrig er denne
kombination av utvendig trævæg og murvæg og
saa mindre heldig, av den grund at der gjennem
fugen mellem træverket og murvæggen strømmer
Fig. 1009.
kold luft ind til mellemrummet mellem panelet og væggen. Det vikle være
ouskelig, om man kunde faa nye og bedre lovbestemmelser for saadanne
brandvæggers opførelse.
G. Bjelkelag av træ.
1. Indledning.
I første del, kapitel VIII, hvori er omhandlet helt og delvis ildsikre
etageadskillere, er for træbjelkelagets vedkommende henvist til nærværende
kapitel. Med bjelkelag menes en række bjelker i en viss indbyrdes avstand,
lagt i samme horisontale plan, og som danner skille mellem to etager.
Bjelkelagene benævnes i et vaaningshus efter etagene:
KjelclerJbjelkelaget eller Iste bjelkelag (over kjelderen).
Iste etages bjelkelag eller 2det bjelkelag (over Iste etage).
2den etages bjelkelag eller 3dje bjelkelag (over 2den~etage) o. s. v.
Det øverste bjelkelag benævnes loftsbjelkelaget. Er der indlagt et bjelke
lag i takverket i høide med saksbjelken (hanebjelken), benævnes dette saks
bjelkclaget.
Bjelkelaget i et vaaningshus bestaar av bjelkene, stubbegulv med stubbe
fyld, gulvet og taket eller underloftet. Fig. 1010 viser plan av et bjelkelag,
og fig. 1011 snit gjennem et bjelkepar.
Strøbjelkelag er i regelen ikke helt selvstændig bærende bjelkelag, men bestaar
av en række firskaaren boks, som regel av liten dimension, f. eks. 4" X 4", som
lægges i en indbyrdes avstand av ca. 0,85 m. paa et underlag. Strøbjelkelagets
funktion er kun at danne spikerslag for gulvplankene, f. eks. trægulv i kjel
dere, ovenpaa et betonunderlag, eller paa en støpt etageadskiller.
Med bjelke menes i almindelighet en boks som er understøttet i enderne
F. Brandvæg (brandgavl) i trælmser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
