Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - II. Trækonstruktioner - I. Tak - 4. Takkonstruktioner - N. Telt og kegletak, taarn og takryttere - 2. Taarn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
541
(
masse som forankres til hjelmen paa denne maate, staar i rigtig forhold til
hjelmens størrelse, og forankringen er fast, vil de smaa bevægelser som der
ved opstaar i murverket, heller ikke efter statikernes mening øve skadelig
indflydelse paa murverket. Erfaring fra ældre og nyere kirker i Tyskland
taler ogsaa direkte for en forankring av hjelmen til murverket, og hoa os
hvor orkanagtige storme ofte forekommer, er det ogsaa paakrævet at forankre
hjelmen, som dog allikevel ikke
maa gjøres for høi. Særlig bør
taarnhjelmen paa trækirker ikke
gjøres særlig høi av hensyn til
den betydelige længde forank
ringen maa faa for at opnaa
likevegt. Forankringens dybde
ned i murverk vælges omkring
5,00 ved høie taarn. Ved en
række utførte kirketaarn viser
det sig at hjelmens høide vari
erer mellem 3—4 ganger grund
fignrens største bredde.
2. Taarnhjelmens indre bør
konstrueres lettest mulig, og de
ytre taarnsider bør avstives.
Ved bedømmelsen av saa
vel denne Mollerske hovedregel
som den førstnævnte om træ
verkets forankring til murver
ket, maa der haves for øie at
der er større vindfang i taarn
hjelmen under dens reisning
end efterat den er forsynt med
bordtak og er tækket. Under
reisningen av takverket vil nem
lig stillaset byde store angreps
flater for vinden. Naar desuten
tages i betragtning at takver
kets tyngdepunkt under reis-
Fig. 1324. Lademoen kirke, Trondhjem. Færdigbygget
1905. Ark.: O. Stein.
ningen ligger betragtelig høiere end naar hjelmen er færdig og derved øker
faren for en veltning av baade hjelm og stillas ved indtrædende storm, bør
hjelmen foruten at forankres til taarnvæggene desuten forsynes med forsvarlig
diagonalavstivning i de forskjellige indvendige diagonalplan for at forebygge
bøining under storm. Desuten maa hjelmens ytre sideflater, som Moller frem
holder, være tilstrækkelig avstivet mot vridning.
Da der i Norge ikke findes bevaret nogen taarnhjelmer fra middelalderen,
naar undtages efter professor Johan Meyers mening taarnhjelmen i Vosse
vangen kirke, som endnn ikke er opmaalt, maa forfatteren ty til Ostendorfs
ntførlige og interessante store verk «Die Greschichte des Dachwerkes» og
derfrå hente nogen faa eksempler for at belyse de ovenfor fremholdte an
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
