Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - II. Trækonstruktioner - I. Tak - 4. Takkonstruktioner - N. Telt og kegletak, taarn og takryttere - 2. Taarn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
542
I
skuelser. Disse eksempler vil, som senere skal sees, med visse raodifikationer
kunne tjene som forbilleder ved taarnbygning i vor tid.
Ostendorf opdeler sin riklioldige samling av taarnhjelmkonstruktioner,
hentet fra middelalderen og til 17de aarliundrede, i 5 grupper efter det kon
struktionsprincip som er benyttet.
I. gruppe: Herhen regnes hjelrner uten spærrehovedbind, idet alle spærrer
Fig. 1325. Kirke i Kristiansund. Bygget 1914.
Ark.; H. Schytte-Berg.
er ens, altsaa som i det enkle
spærretak.
Fig. 1329 og 1330, hvori
vertikalsnittet er lagt i vin
kel til to motsatte takflater,
illustrerer dette ved lijelmen
paa en Erker i raadhuset i
Wernigerode. Takverket be
staar av 8 (4 par) femkan
tede spærrer, som er indbyr
des krydsavstivet, saksbjelker
og en ottekantet konge, som
i dette tilfælde stanser oven
for saksbjelkene. Spærrene
er indtappet i loftbjelkelaget,
som optar sidetrykket i kon
struktionen. Kongen har i
denne hjélmkonstruletion hun
Ul opgave at skaffe en grei
forbindelse mellem spærrene i
toppen og at danne fæste for
spiret, den prydende hjelm
avslutning. Altsaa kongen er
i dette tilfælde ingen væsent
lig bestanddel av konstruk
tiouen. Hjelmen er ved en
kelte av spærreverkets stivere
forankret til underbygningen,
som er av bindingsverk.
Dette enkle spærretak utvikledes videre under anvendelsen ved høiere
hjelrner og har i den konstruktion som er benyttet i det ottekantede taarn
paa Martinskirche i Heiligenstadt, opnaadd fuldstændig stabilitet. Denne
hjelm skal da heller ikke vise tendens til bøining eller vridning. I fig. 1331,
som er snit gjennem denne hjelms midtakse, paralel med et spærrebind, vil
sees at spærreverket har faat rikelig med avstivning.
Konstruktionen bestaar av otte rygspærrer (a), indtappet i loftbjelkelaget,
to saksbjelkelag, B og C, og en konge som hviler paa øverste saksbjelkelag.
Under hvert saksbjelkelag, som altsaa deler hjelmen i tre etager, ligger en
ramme eller krans av aaser (b) sammenbladet paa hjørnene, og aaskransen
bæres av otte bærespærrer (c), som ligger noget indenfor rygspærrene og løper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
