Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - III. Bordtak, tækning, snefangere m. v. og takkvister - B. Taktækning - 2. Taktækning med taksten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
591
De norske teglverk glasserer ikke takstenen, hvilket de hollandske og
tyske gjør. Den leveres sortblaa, rød og i andre glassurfarver. Hvis glassu
ren er holdbar, beskytter den stenen mot mosedannelse.
Paa et par byg nordenfjelds skal der i de sidste aar være benyttet tak
lak fra oljerafineriet «Atlantik A/S» i Aalesund til oversmøring av uglassert
taksten. Taklakken er blank og sort omend ikke saa blank som den holland
ske glassur. Det er vistnok endnu for tidlig at uttale nogen mening om
taklakkens hoidbarhet som glassurmasse.
Falstaksten, som oprindeiig kun hadde fals paa oversidens venstre sidekant
(langfals) og tilsvarende fremspring paa høire underside, blev av opfinderne,
de franske brødre Grilardoni, senere forbedret,
idet de ogsaa gav den fals paa øverste tverkant.
I disse falser griper saa de fremspringende
kanter paa nabostenens underside ind (fig. 1405
og 1406), hvorved opnaaes en meget tæt tæk
ning, tæt mot vind, regn og snedrév. Falstak
stenen er forsynt med to knaster paa under
siden. Teglverksteknikere fremholder at falstak
stenen i almindelighet kun bør forsynes med 1
dyp og bred langfals og 2 tverfalser, fordi større
antal falser kan komme til at virke mot sin
hensigt. Lerens egenskap at trække sig sammen
og svinde under tørring og brænding, utelukker
nemlig saagodtsom at fremstille to nøiagtig like
store og ens formede takstener. Av denne grund
bør falsene ogsaa være litt rummelige i bredde
Fig. 1406.
og dybde, saa takstenene kan passe i hverandre uten at den ene sten rider
paa den anden paa et enkelt punkt.
Den norske falstaksten er ingen falssten i den forstand som hermed for
staaes i Holland og Tyskland, fordi den kun har fals paa langsiden, men den
er mere en falset «bæverhale». Den kaldes heller ikke av de norske teglverk
for falstaksten, men for patentsten. Som følge av manglende tverfals gir der
for patentstenen ikke saa tæt tækning som den hollandske falstaksten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
