Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - III. Bordtak, tækning, snefangere m. v. og takkvister - B. Taktækning - 2. Taktækning med taksten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
592
Norsk patentsten benyttes dog i betydelig ntstræk
ning, og særlig fra «A/S Fredriksstad Forenede Tegl
verker» leveres patentsten over det bele land. I fig.
1407 er vist en patentsten fra dette verk og i fig. 1408
en liten flate tækket dermed.
Patentsten fra det nævnte
firma sorteres i tre kvaliteter.
Endskjønt ikke bygningsloven
lægger bindringer iveien for
at benytte falstaksten (og norsk
patentsten) paa bordtak uten
’1,5 cm.
først at tække med asfaltpap,
som under krumsten, er det
Fig. 1407. Fig. 1408. meget almindelig at benytte
asfaltpap ogsaa under falstak-
sten. Det gjøres dels for at beskytte bordtaket mot fugtighet saa længe det
under bnsets opførelse ikke er stentækket, og dels for at faa lunere loft.
Hollandsk falstaksten leveres væsentlig i følgende 4 former: Mulden,
Boulet, Tniles du
Nord og Ideal
sten (falset krum
sten). Mulden
kan enten tæk
kes i op- og ned
gaaende rader,
som fig. 1409 vi
ser, hvilket brø
drene Gilardonis
opfindelse oprin
delig gik ut paa,
eller som de se
nere opfandt kan
Mulden tækkes i
Fig. 1409. Fig. 1410.
binding (forbandt) som vist i fig. 1410. Den i fig. 1405 og 1406 viste tak
sten er en tysk Muldensten, forsynt med en forbøining paa oversiden, merket x,
som tjener til forsterkning og forsiring.- Denne forsiring hindrer dog vandets
frie løp. Der danner sig
lettere mose paa saadan
forsiret sten, hvorfor den
glatte er at foretrække.
I fig. 1411 er vist tæk
ning med Boulet (jfr, fig.
1005) og i fig. 1412 tæk
ning med Tuiles du Nord.
Av disse 3 nævnte sor
ter maa praktisk set
Mulden betragtes som
Fig. 1411. Fig. 1412.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
