Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - VI. Statik. Fagverk, bjelker, knækning. Nogen eksempler. Av professor dr. ing. Hans H. Rode - B. Fagverk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
645
\
er den det ikke, saa har man begaat en feil, hvis da ikke avvikelsen er saa
liten at den kan forklares ved unøiagtigheter i tegningen.
At man tilslut faar en kontrol, hænger sammen dermed at man paa for
haand har bestemt de tre kræfter A, B, C direkte, hvorved siden tilsvarende
3 ubekjendte falder bort.
Som vist tilslut i Cremonaplanen kan de fire kraftpolygoner indtegnes i
én figur, som indeholder færrest mulige linjer, idet hver kraft forekommer
kun én gang, mens enhver stav har to endepunkter og derfor ogsaa fore
kommer i to av de enkelte kraftpolygoner, med forskjellig pilretning i de to
tilfælder. Da det naturligvis er meningsløst at forsyne samme linje med to
pilretninger, betegner man i Cremonaplanen stavkræffene kun med fortegn,
og det er almindelig at fastsætte stræk som positivt, tryk som negativt. Yirk
ningen er da altid klar, idet en positiv kraft trækker den netop betragtede
knute til sig, mens en negativ støter den fra sig.
Med litt øvelse lærer man at tegne Cremonaplanen direkte, idet de en
kelte knutepunktfigurer og kraftpolygoner helt sløifes eller i høiden skisseres
paa en klad til støtte for anskuelsen.
Man merke sig at kræftenes rækkefølge i kraftpolygonen findes ved i
knutepunktfiguren at gaa rundt knuten i en bestemt, men forøvrig vilkaarlig
retning — i dette eksempel mot urviseren; og man begynder hver gang med
den kraft som følger paa de ubekjendte, idet da disse kommer tilsidst.
Tilslut maales alle kræfter i Cremonaplanen i kraftmaalestokken og op
føres i en tabel; man finder f. eks. at Y er 2 cm. lang, og da hver cm.
repræsenterer 4*, blir Y = 2.4* = -|- 8*; er maalestokken tilsvarende gra
dert, avlæses umiddelbart 8b
Tabellen blir som følger:
Paa grundlag av de fundne kræfter dimensioneres fagverket; der kræves:
1. Den største spænding, som findes ved at dividere stavkraften S med det
efter fratræk av huller, beskjæringer o.s.v. tiloversblivende nettotversnit
Fn, maa ikke overskride den for vedkommende materiale tilladelige spæn-
ding ot,
Pn maa altsaa mindst være lik S : c?t. I trykstaver pleier man ikke
at fratrække naglehuller, da trykkræfter antages at overføres gjennem
nagleskaftet.
2. Alle trykstaver maa være saa stive, at de blir knæksikre; herom siden.
3. Stavene maa være tilstrækkelig befæstet til knutene eller med hinanden,
saa at kræftene virkelig kan overføres.
Det er at bemerke, at naar en konstruktion kan bli utsat for forskjellige
belastninger, saa blir disse for hver enkelt stav at kombinere paa ugunstigste
maate; en takkonstrukfion f. eks. belastes av sin egenvegt, sne, vindtryk fra
den ene eller den anden side, løpekraner o.s.v.
A =B = 4*
U, =U2 = + 10*
0, =0 2 = - 10,77*
y” = + 8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
