Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - VI. Statik. Fagverk, bjelker, knækning. Nogen eksempler. Av professor dr. ing. Hans H. Rode - C. Bjelker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
655
x
Indfører man nu for korthets skyld de saakaldte « motstondsmomenter»
m. h. t, øvre resp. nedre rand:
saa har man formlene:
W0 og Wu har forskjellig fortegn; i praksis er det dog skik og bruk at
regne alle motstandsmomenter positive, og man faar da:
I den foregaaende utvikling var belastningsmomentet M forutsat at bøie
bjelken konkav opover, konveks nedover; dertil svarer trykspændinger i over
kant, strækspændinger i underkant.
Bøier momentet den motsatte vei, blir det at regne som negativt.
For et om nullitijen symmetrisk bjelketversnit har man samme motstands
moment W = W0 =WU med hensyn til begge render, altsaa;
_ M
d W’
, . o, t Belastningsmoment
Man merke sig: Spænding = - t ——f
Motstandsmoment
Ved hjælp av den her utviklede teori kan man beregne bømingsspæn
dingene i et om kraftplanet symmetrisk tversnit.
Skal man gjøre utkast til en bjelke, og er ot den tilladelige bøinings
spænding (efter fratræk av en eventuel samtidig virkende aksialspænding), saa
maa et hvilketsomhelst tversnit ha et motstandsmoment
forekommer huller eller andre svækkelser, maa weÆføtversnittet ha dette mot
standsmoment.
Vi skal senere ganske kort omtale beregningen av tversnit som er helt
usymmetriske, eller ialfald usymmetinske om kraftplanet.
14. Træghets- og motstandsmomenter. Disse bestemmes for nogen av de
almindeligst forekommende tversnit paa følgende maate:
w0 =— og W„= J-,
yo y»
_ _ M
Oo ~w0 ’ °u— w;
_ _M_ _ , M
do — : w”’ du —+ w?
W > M : <5t;
JReMangel (fig. 1546).
Flateindbold F = b . b.
+ 2 11 kU k2
Træghetsmoment J = Jy2 . dF - Jy2 . bdy= —— =F . ——.
-|h 154
Motstandsmoment W = = =F
.
\n b b
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
