Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - VI. Statik. Fagverk, bjelker, knækning. Nogen eksempler. Av professor dr. ing. Hans H. Rode - C. Bjelker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
666
V
i
hvor i <kjernemomentene» M0 =S.x0 og Mu = S,xu armene x0 og xu regnes
positive, naar S angriper indenfor «kjernen».
d. v. s. kjernen
[K
DIAGRAM 11 1
Fig. 1561.
Ligger S utenfor kjernen, har randspændingene
forskjellig fortegn, nullinjen skjærer tversnittet.
Yed træ, jern og lignende materialer som
taaler baade stræk- og trykpaakjending, er det
ingen nødvendighet at holde S indenfor kjernen;
denne spiller derfor her ikke samme rolle som
ved murverkskonstruktioner.
21. Skjæv belastning. Detforekommer iblandt
at en bjelke belastes skjævt (fig. 1561). Man kan
da spalte hver enkelt kraft P i en komponent
P 1 — P.cosa, som belaster bjelken paa høi kant,
og en komponent P2 = P .sin a, som utbøier bjel
ken til siden.
ved at kombinere værdiene i hjørnene bestera
mes cJmax — | •
Istedetfor at spalte P i P : og P
, kan man beregne det av P fremkaldte
moment M og spalte dette i M 1 = M.cosa og M 2 = M.sina.
Por et usymmetrisk profil, som f. eks. et vinkeljern, spaltes belastningcn
eller momentet hensigtsmæssig langs de saakaldte « hoved-
gkser» (fig. 1562), hvis beliggenhet likesom motstandsmo
mentene om dem findes angit i profilbøkene. Wr
Med benyttelse av hovedaksene gjælder da ovenstaa
ende formler uforandret; med hensyn til akser parallele
vinkelens ben gjør de det ikke.
22. Nedbøining. Tilslut skal bemerkes at det ikke ef
tilstrækkelig bare at sørge for tilladelige spændinger. Der
forlanges som regel desuten en saa stor stivhet at den
maksimale nedbøining ikke overskrider en viss brøkdel, i almindelighet V-tco
til Viooo av spændvidden.
Teorien for beregningen av disse nedbøininger kan ikke medtages her; i
saa henseende maa henvises til tabellene side 311 og litteraturen.
-For et rektangulært tversnit er W0 =WU =F
.-^L, altsaa k0 =ku =—,
b o
en omfatter den midterste tredjedel.
Angriper S indenfor kjernen, saa blir ræn
p dene og dermed hele tversnittet utsat for ude
lukkende stræk eller udelukkende tryk, eftersom
[ S er positiv eller negativ.
Er M x og M2 de til Px og P
, svarende
momenter, W 1 =P
.— og W„ =P
, —- mot
1 t) D
standsmomentene, saa blir spændingene
, M, , M„
°i = ± w7 og °= = ± w7 ;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
