Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - VI. Statik. Fagverk, bjelker, knækning. Nogen eksempler. Av professor dr. ing. Hans H. Rode - C. Bjelker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
667
Av hensyn til den følgende knækningsberegning blir det dog nødvendig
saavidt at berøre sammenhængen mellem en bjelkes bøiningsmoment og den
derved foraarsakede krumning paa et hvilketsomhelst sted.
23. Specifik forlængelse. Utsættes en stav som i spændingsløs tilstand bar
længden 1, for en aksialkraft S, saa forlænges den et stykke A1 (fig- 1563).
Er staven homogen, vokser hver længdeenhet med samme beløp e, den
saakaldte «specifike forlængelse» ; hele tilveksten blir da A 1=e . 1.
Man indser let at forlængelsen ikke umiddelbart avhænger av S seiv, men
S
av S i forhold til stavtversuittet F, d. v. s. spændingen a= —.
For mange stoffers vedkomraende viser forsøk at forlængelsen ved prak
tisk forekommende paakjendinger nøiagtig nok kan antages proportional med
spændingen, altsaa kan sættes lik en
fast brøkdel av (5:
Konstanten E betegnes som ma
terialets «tlasticitetsmodul» og har be
tydning av en flatespænding; den maa
Fig. 1663.
nemlig ha samme benævning som a, da e som forholdet mellem to længder
er et ubenævnt tal.
Da alle byggematerialer er svært litet toielige, blir E en meget høi
spænding; man har eksempelvis fundet:
For jern, staal og træ gjælder ved praktisk forekommende spændinger
llooke’s lov med al ønskelig nøiagtighet 1. *
For støpejern, beton, murverk og sten gjælder den derimot noksaa daar
lig, idet E findes at ha en med spændingen temmelig sterkt variabel værdi;
dette sætter man sig dog i praksis som regel ut over og regner med en
konstant middelværdi av E, d. v. s. for at lette beregningen antar man at
Hooke’s lov gjælder, skjønt den faktisk ikke gjør det. Denne fremgangs
maate er fuldstændig berettiget; ti man vet som regel ikke hvordan E varierer,
og seiv om man gjør det, vilde det store merarbeide ved den nøiagtigere be
regning ikke staa i noget rimelig forhold til vindingen.
r A 1 (Hooke’s
1 — E ‘ lov.)
For flussjern E = 2 150 t/cm.2
» staal E= 2 200 »
» træ E = 100 » og mer.
» beton E — 140 til 200 t/cm.2
» E = 100 » 200 »
» sten E = 30 » 300 »
Eks. En jernstav av 1 = 6,00 m. længde og E= 50 cm. 2 belastes med
S = 45 t.
Man faar:
45 . 0 _ 0,900 1 # A1 _ 6000
c5_ 50 —0,900 i cm. ;e— 2150 — 2390 ’A — 2390 —
1 Se herom ogsaa side 686.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
