Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - VI. Statik. Fagverk, bjelker, knækning. Nogen eksempler. Av professor dr. ing. Hans H. Rode - D. Knækning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
670
Staar staven helt frit, vil ved voksende belastning utbøining først ind
træde i den retning i hvilken stivheten er mindst; ved knækningsberegninger
har man derfor at indsætte tversnittets træghetsrnoraent Jmin,
For alle tversnit med en symmetrilinje indtræder Jmin. enten for denne
eller for den derpaa lodrette tyngdepnnktsakse; ved sammenligning av de til
disse hovedakser I og II (fig. 1567) sva
rende «hovedtræghetsmomenter»
og J 2 findes let hvilket av dem er det
mindste. Betegnelsene vælges gjerne
slik at J2 = Jmin. Ogsaa usymmetri
ske tversnit; har to hovedakser som
staar lodret paa hinanden; for alle
normalprofilers vedkom mende lin
der man i profiltabellene angit J min.
og beliggenheten av den akse II
for hvilken det indtræder.
Beregningen herav er noksaa
omstændelig og kan ikke medtages
her. For at kunne foreta en om
trentlig bedømmelse merke man sig
at hovedaksen II er den tyngde-
Fig. 1567. punktakse som smyger sig bedst
minimum, hvor y er et flateelements avstand fra aksen, kræver jo saa smaa
gjennemsnitsværdier y2 som mulig. •
26. KnæJcsiJcJcerhet. Selvsagt maa den faktiske belastning P holdes bety
delig lavere end knækkraften K. Man foreskriver en viss knælcsiklcerhetsgrad
n, idet man forlanger P<—. K, eller K>nP
. Knækning er først at vente
ved det n-dobbelte av den tilladelige knækbelastning Pt =—. K
Yed staver som i forhold til stivheten er noksaa korte kan det let fore
komme at en belastning —. K blir utilladelig, fordi materialets tilladelige tryk-
spænding <3t overskrides; man maa da forlange P<F
.ot.
Knæksikkerhetsgraden vælges gjerne som følger:
disse værdier er ikke, som det kunde synes, overdrevent hoie; av hen syn til
materialfeil, den usikre beregning o.s.v. er de erfaringsmæssig nødvendige.
For flussjern, nøiagtig nok ogsaa for staal, har man, naar K regnes i
ton, J i cm.4 og 1 i meter:
ind til tversnittet; J = Jy2 .dF’ =
Flnssjern og staal: n= 4 å 5
Træ: n = 8 å 10;
w- 21600000 J
K = Its . 00 p = 2,12.^;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
