Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - VI. Statik. Fagverk, bjelker, knækning. Nogen eksempler. Av professor dr. ing. Hans H. Rode - E. Nogen specielle statiske beregninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
684
stræk faar et aksialt tryk H, mens endefeltene ikke paakjendes aksialt. Yæg
gene maa opta stiverkræftene; dog kan disses horisontalkomponenter optages
ved særskilt anordnede strækbaand. Stolpene mangler.
34. Utstivede bjelke- og stolpekonstruktioner. Yi skal nu betragte de
statiske forhold ved en paa midtstolper oplagret bjelke, forsynt med pute
(sadeltræ) og stivere; angaaende den konstruktive utformning se fig. 1054—1058.
Den største trykkraft i stolpene faaes ved fuld belastning av de til
støtende spænd:
Som før betyr g egenvegten, p den mobile belastning pr. løpende meter
av bjelken.
Skjønt under forutsætning av tilstrækkelig kraftige bjelker stivernes fot
punkt er at anse som et fast punkt, bør man dog ved stolpenes beregning
paa knækning se bort herfrå og regne knæk
længden lik stolpehøiden h, altsaa konstruere
I det hele gjør man vel i at dimensio-
5)t 1 nere dem litt rikelig, da der vil optræde
Fig. 1578. ekscentriske belastninger og bøiningsmomen
ter, som sløifes i den statiske beregning.
Særlig store bøiningsmomenter indtræder ved fuld belastning av det ene
tilstøtende spænd, mens det andet lates ubelastet; stiverkræftene er da saa
forskjellige som mulig, og stolpen faar et bøiningsmoment som i almindelighet
pi2 pl2
vil ligge» mellem * og —r-. Det vilde naturligvis iog for sig være heldig
u\J ou
om stolpen kunde opta dette moment; men da det optræder netop ved sti
vernes fotpunkt, hvor tversnittet er svækket, vilde man ofte faa urimelige
stolpedimensioner. Man slaar derfor av paa dette krav og beregner stolpene
kun paa aksialt tryk; men til gjengjæld maa man da ved bjelkenes beregning
se bort fra de i almindelighet gunstig virkende stolpemomenter, som altsaa
antages at forsvinde, idet stolpene gir efter; d. v. s. man maa anta kontinuer
lige bjelker oplagret paa pendelsøiler.
Stiverne kan beregnes under den forutsætning at de tilsammen optar
stolpetrykket:
Da knæklængden er liten, blir deres dimensioner som regel rikelige.
Den øvre del av stolpen danner sammen med stiverne og puten et næsten
absolut stivt triangel, til hvilket bjelken er befæstet. Yed en m. h. t. stolpen
symmetrisk belastning vil bjelken over stolpen være horisontal; ved fuld
belastning av begge tilgrænsende spænd kan derfor bjelken i hvert av dem
ansees horisontalt indspændt over stiveren og faar altaa en spændvidde (l — X-J,
idet den anden ende bør antages oplagret paa næste stolpe seiv og ikke paa
Y = (g + p)l
—>)e- A,-s|e /l„.
v > stolpene med et mindste træghetsmoment
I \ >
h
j>ioo.y .h2.
D = i-V
.l.
2 v
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
