Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - VII. Jernkonstruktioner - A. Jernet som byggemateriale - 1. Rujern - 2. Støpejern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
TIL JERNKONSTRUKTIONER 1
A. Jernet som byggemateriale.
Alt efter de krav som stilles, anvender man en række forskjellige slags
jern; disse adskiller sig ved den kemiske beskaffenhet, fremstillingsmaaten og
formgivningen
1. Rujern.
Det første skridt er fremstillingen av rujern (eller «raajern»). Malmen
smeltes, iblandt efter forutgaaende røstning eller magnetisk opberedning,
sammen med koks (knn undtagelsesvii trækul) og smeltemidler (kalk eller
lign.) i masovner, gjennem hvilke man blæser 600°—900° varm vind. Den
lette slagg flyter ovenpaa, tappes av og kjøres paa slagghangen, hvis den
da ikke finder anvendelse til brosten eller andet.
Det tyngre jern samler sig paa bunden av ovnen og tappes f. eks. hver
6te time i former eller direkte i staalovner til videre behandling.
Yed sraeltningen undviker brændbar gas, som brukes til at opvarme vin
den, delvis ogsaa efter behørig rensning til drift av store gasmaskiner.
Alle jernsorters egenskaper avhænger i overveiende grad av deres kul
stofgehalt. Som regel indeholder rujern 2,6 til 4% kulstof. Mere end ca.
5 °/o lar sig i almindelighet ikke opløse; dog avhænger dette maksimum sterkt
av jernets øvrige bibestanddele; det kan ved høi manganprocent stige til 7 å 8%.
Man skjelner mellem graat og hvitt rujern. Det graa opstaar derved at
silicium utskiller en del av kulstoffet som grafitblade Dette forhindres ved
tilstrækkelig indhold av mangan, som bidrager til at holde kulstoffet kemisk
bundet og dermed til dannelse av hvitt rujern; ogsaa hurtig avkjøling bi
drager hertil.
2. Støpejern.
Til støpejern ånvendes i almindelighet graat, eller ialfald halvgraat, rujern;
det graa er nemlig mere frit for gasblærer, let flytende og desuten sterkere
end det seigt flytende, haarde og sprøde hvite rujern, som derfor i almindelighet
1 Her henvises til den i 1920 i 5te oplag utkomne haandbok «Eisen im Hoehbau», utgit
av det tyske «Rtahlwerks-Verband». Den indeholder en mængde nyttige oplysninger om pre
filer, konstruktionsdetaljer, normalforbindelser, forskrifter, beregninger o.s.v. Forlag Julius
Springer, Berlin. Pris 16,00 Mk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
