Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - VII. Jernkonstruktioner - A. Jernet som byggemateriale - 2. Støpejern - 3. Smijern, flussjern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
687
kun finder anvendelse til fremstilling a?- smi- og flussjern resp. staal, Før
rujernet støpes, omsmeltes det i regelen med mere eller mindre koks og vind
blæst i skaktovner (kupolovner). Det flytende jern heldes i former, livor det
saa avkjøies og stivner.
Til støpning anvendes som regel en fugtig og ved forskjellige tilsætninger
plastisk sandmasse, i hvilken man danner hulrnm av den form som det færdige
støpegods skal ha, kun noget større, ca. 1 % eller vel det, paa grund av svind.
Hulrummene dannes ved hjælp av modeller, for rotationslegemers vedkommende
dog ogsaa ved hjælp av schabloner som har det rigtige meridiansnit og ved
rotation leverer den forønskede form.
Enkle stykker som er plane ialfald paa den ene side, kan støpes i aapne
fordypninger i formmassen paa støperiets gulv; den plane flate dannes da av
jernets horisontale fri overflate.
Ellers anvendes formkasser, som efter formning av massen ’ sættes paa
hinanden, hvorved det forønskede hulrum opstaar.
Hult støpegods saasom rør og søiler kræver anvendelse av til hulrum
mene svarende kjerner, som holdes paa plads ved hjælp av kjernestøtter.
Ved rør som støpes i horisontal stilling, vil paa grund av opdriften i det
flytende jern kjernen trods kjernestøttene gjerne flyte op litt, hvorved væg
tykkelsen blir ujevn. Rør og søiler bør derfor fortrinsvis støpes staaende.
Støpejern kan belastes med indtil ca. 800 kg/cm. 2 paa tryk, men kun ca.
250 kg/cm.2 paa stræk; det er noksaa sprødt og kan ikke smies. Yed store
belastninger anvendes støpestaal? d. v. s. støpegods av flussstaal eller endog
digelstaal. Støpestaal bør altid avkjøies saa langsomt at temperaturspændinger
av betydning undgaaes, og kan da belastes med ca. 1200 kg/cm.2 baade paa
tryk og stræk; det er et meget tilforladelig materiale, men dyrt, og bør der
for ikke foreskrives uten nødvendighet. Det er vanskeligere at støpe end
almindelig graat gods bl. a. paa grund av det sterkere svind som utgjør
ca. 2%. Istedetfor flussstaal kan ogsaa anvendes flussjern til støpning.
En mellemstilling indtager tempergods, som fremstilles av hvitt rujern
tilsat flussjern. Det holdes 3—5 dage rødglødende og lufttæt indelukket ien
jernoksydholdig pakning, som ved at avgi surstof brænder det meste av kul
stoffet ut av jernet; derved blir dette seigt, kan bøies koldt, smies, sveises
og er næsten dobbelt saa sterkt som almindelig støpejern. Egner sig kun for
støpegods av mindre dimensioner.
Bortset fra lagerdele til store haller, broer o.s.v. klarer man sig i byg
ningsvæsenet som regel med almindelig støpejern, men ogsaa dette finder en
noksaa begrænset anvendelse, hovedsagelig kun til søiler, vindusrammer, ræk
verk, ovner, dekorationsgjenstande, underlagsplater og lignende dele.
3. Smijern. Flussjern.
Ubetinget størst anvendelse finder de forskjellige slags av flussjern valsede
profiler, saasom dobbelt–]”-jern, kanaljern, Z-jern, vinkler, plater, flattjern o.s.v.
De optræder dels enkeltvis, dels forenes de til sammensatte profiler; de kan
danne selvstændig bærende elementer, saasom bjelker og søiler, eller de sam
mensættes til fagverk og bindingsverk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
