Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - VII. Jernkonstruktioner - A. Jernet som byggemateriale - 4. Valsning - 5. Verkstedsarbeide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
691
5 mm. tykke. Man anvender sjelden mere end 20—25 mm. (!"); dog findes
indtil 60 mm. De største tyske plater er indtil 4,2 m. brede, 16 m. lange,
dog saaledes at den største bredde ikke kan faaes samtidig med den største
længde. Der findes f. eks. 20 til 40 mm. tykke plater 3 m. Xl6 m. og 30
til 50 mm. plater 4m. X10 m. Saadanne usedvanlige størrelser forekommer
naturligvis ikke ved almindelige konstruktioner. Man klarer sig som regel godt
med plater av høist 500—1000 kg. vegt og behøver da ikke at betale overpris.
Plater indtil en viss bredde (i Amerika 4 fot, i Tyskland 1300 mm.) valses
paa et «universalvalseverk» i to paa hinanden retvinklede retninger; derved
blir disse «nniversalplater» mere homogene, taaler paakjendinger i alle retnin
ger bedre end plater som kun har en valseretning.
5. Verkstedsarbeide.
Den videre formgivning og sammenbygning av jernene finder sted i kon
strnktionsverkstedene. Bearbeidelsen foregaar der paa grundlag av verksteds
tegningene, som anfærdiges i tilstrækkelig stor maalestok til bekvemt at gi
plads for alle nødvendige maal; disse angives i almindelighet i hele millimeter.
Alle længder og øvrige dimensioner samt naglehullenes beliggenhet og diameter
maa klart fremgaa av verkstedsteguingene. Kun ved uregelmæssige dele, saa
som knuteplater og lignende, arbeides med som regel av tykt papir utklippede
schabloner i naturlig størrelse; det er da overflødig at paaskrive maal, idet
man simpelthen lægger schablonen paa jernplaten og ved gjennemslag markerer
konturer og naglehuller.
Hvert enkelt stykke jern forsynes med et «positionsnummer», som altsaa
er et slags navn hvorved det adskilles fra andre stykker. Under samme posi
tionsnummer sammenfattes dog stykker som enten er like eller ligner hin
anden som et speilbillede og originalgjenstanden, eller som høire og venstre
haand; saadanne dele betegnes da ogsaa som «høire» (originalen) og «venstre»
(speilbilledet) og forekommer gjerne i samme antal, da jo de fleste sammen
satte konstruktionsdele er symmetriske. Yed siden av tegninger og schabloner
anvendes «styklister», d. v. s. fortløpende fortegnelser over samtlige positions
numre med angivelse av disses profil, længde og antal, saavel høire som venstre.
Det hovedsagelige verkstedsarbeide bestaar i at skjære eller klippe de
enkelte dele til rigtig længde og forøvrig, at bore eller lokke naglehuller
og endelig at nagle delene sammen til færdige bærere, søiler, fagverksstaver.
Desuten forekommer mindre arbeider, saasom høvling av kanter, bøining
av utstivningsvinkler og deslike.
Paa byggepladsen nagles eller skrues de enkelte staver og bærere sammen
til den færdige konstruktion; for at lette sammenbygningen forsyner man dem
med betegnelser som. angir deres plads i bygverket.
En nagle er et ganske svakt konisk stykke rundtjern, som i specialmaski
ner er forsynt med et hode; den stikkes glødende gjennem hullet, hvorefter
stykket a (fig. 1579) ved slag eller tryk stues sammen til det andet hode;
1 4
tilstrækkelig materiale hertil faar man ved at gjøre a = -j^-t-j—^-d,
Tykkelsen t bør ikke overskride 4 d eller allerhøist 5d. Overgangen fra
bodet til naglens cylindriske del formidles ved et konisk stykke; dog er man
i de senere aar begyndt at sløife dette (f. eks. tildels i Preussen).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
