Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - VII. Jernkonstruktioner - A. Jernet som byggemateriale - 3. Smijern, flussjern - 4. Valsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
690
Siemens-Martinjern; ofte er dette udtrykkelig foreskrevet. Vistnok leverer ogsaa
Bessemer- og Thomasprocesserne meget brukbart materiale; men Siemens-Martin
jernet kan som regel paaregnes at være mere homogent og tilforladelig.
Den tilladelige stræk- og trykspænding for flussjern ligger gjerne mellem
800 og 1400, undtagelsesvis 1600 kg/cm.2, i middel 1000—1200 kg/cm2. Den
tilladelige skjærspænding sættes ofte til 80 % av ovennævnte værdier, dog
turde 50 til 65 % være rigtigere.
I trykkede konstruktionsdele er trykspændingen at reducere for knækning.
Almindelig bygningsjern, saasom bærere og andre valseprofiler, indeholder
gjerne mellem 0,15% og 0,25%, indtil 0,35% kulstof, nagler og skruer
mellem 0,10 og 0,15%, indtil 0,20%.
Til de tidligere nævnte kommer som bestaar i en kombi
nation av Bessemer- eller Thomas- og Siemens-Martinprocessene, først den ene,
saa den anden.
Endvidere digelprocessen, hvorved man for at opnaa en bedre kvalitet
foretar en omsmeitning i lukkede smaa digler, og den elektriske proces ved
hvilken forskjellige typer av elektriske ovner er i bruk.
Eor yderligere at forbedre kvaliteten tilsættes iblandt nikkel, krom, vanadium,
wolfram o.s.v.; av de forskjellige sorter «specialstaal» som derved erholdes, spiller
kun nikkelstaal (med ca. 3 % nikkel) nogen rolle i bygningsvæsenet, dog kun
for svære konstruktioner, ikke almiudelige bygverk, hvor flussjern er eneraadende.
4. Valsning.
De forskjellige profiler valses paa den maate at den glødende blok først
sendes frem og tilbake mellem de to valser i et «blokvalseverk», idet den
samtidig kantres for hver gjenneragang; av den saaledes langstrakte blok av
skjæres et passelig stykke som derefter gjennemløper en række kalibre i et
av 3 over hverandre anordnede valser bestaaende «triovalseverk».
Disse kalibre omformer blokken litt efter litt, indtil den i det sidste av
dem, «færdigkalibret», faar det tilsigtede endelige profil.
Tilslut opskjæres jernet i de forønskede længder og lagres.
Paa den maate valses I-bærere, T-, C-, L-, Z profiler, belæg- og kvadrant
jern, plater, rundt-, kvadrat- og flattjern og et antal sjeldnere anvendte special
profiler; endvidere bølgeplater med lave bølger.
Eremgangsmaaten er den samme for smijarn; men som nævnt har dette
materiale som almindelig bygningsjern i de sidste decennier maattet vike pladsen
for det sterkere og billigere flussjern.
Rundtjern anvendes hovedsagelig i jernbetonkonstruktioner, dog ogsaa
som ankere og deslike.
Utbulede eller riflede plater og høie bølgeplater, særlig Knutsonplater,
presses, likesom nagler, skruer og lignende dele.
Alle de forskjellige profiler findes sammenstillet i tabeller, hvorav de
vigtigste er optat i denne bok, Iste dels kap. XII. Forøvrig henvises til
haandbøker som f, eks. «Hiitte» og de forskjellige valseverkers profilbøker.
Yed plater og flattjern veksler betegnelsene med tykkelsen og bredden.
Kun de smalere jern (i Tyskland indtil 180 mm.) benævnes «flattjern». Pla
tene betegnes som «fine» eller «grove», alt eftersom de er under eller over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
