Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - VII. Jernkonstruktioner - C. Takkonstruktioner - 15. Almindelige bemerkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
717
i fagverkets knutepunkter, eller ialfald i disses nærhet. Bindenes avstand er
som regel 4 å 5 meter, ved smaa spænd mindre, ved store spænd mere.
Endefeltenes aaser kan oplagres direkte paa gavlvæggen; dog er dette
neppe god praksis; man bør helst anordne gavlbind umiddelbart ved væggen.
Hvert enkelt bind er som rumkonstruktion betragtet et labilt system,
idet knutepunktene vistnok er sikret mot forskyvning i fagverkets plan, men
derimot ikke mot at undvike til siden.
Man holder bindene paa plads ved at avstive dera mot hinanden to og
to; dette sker delvis ved hjælp av aasene, som altsaa har en dobbelt funktion,
og delvis ved hjælp av et diagonalforband mellem overgurtene; paa denne
maate opstaar et i takflaten liggende fagverk, som foruten at holde bindene
paa plads kan opta f. eks. vindtryk mot gavlene eller andre kræfter i aasenes
retning og overføre dem til langvæggene.
Som regel anbringes saadan utstivning i hvert andet bindfelt; derved
faaes et antal bindpar, som hvert for sig danner en stabil konstruktion i
rummet. Det forekommer dog at bindparrene anbringes i større avstande;
de mellemliggende enkeltbind holdes da paa plads ved hjælp av aasene.
Egentlig maatte man ved en eller anden slags utstivning sikre ogsaa
undergurtknutene. Men som regel er det overflødig, da undergurten normalt
utsættes for stræk, saa at enhver tendens til knækning mangler; desuten mot
virker jo i nogen grad stavenes stivhet en utbøining i sideretningen. Ved
større fagverksbind, ialfald saadanne hvor undergurten optar tryk, støttes
undergurtknutene ved skraastivere mot aasene; er disse av træ, bør de dog
helst — medmindre da fagverket ogsaa forøvrig er en kombinert jern- og
trækonstruktion — ikke stoles paa, og skraastiverne derfor utføres som hele
diagonaler mot nabobindets overgurtknuter og helst med tilføielse av en trans
versal mellem bindparrets undergurtknuter, saa at der opstaar et med diago
naler utstivet rektangelfelt.
Diagonalutstivning mellem undergurtene paa samme maate som mellem
overgurtene er kun sjelden paakrævet.
Almindelige fagverksbind forutsættes i den statiske beregning at være
forsynt med et fast og et bevægelig lager. L overensstemmeise hermed
anordner man ved meget store spænd, hvor betydelige kræfter optræder, et
boltlager (taplager) og et rulielager.
Ved normale spænd derimot nøier man sig for begge lagres vedkommende
med en enkelt underlagsplate, som ved det faste lager skrues fast til bind
foten, mens man ved det bevægelige lager benytter klemplater, hvorved bind
foten faar anledning til at glide langs underlagsplaten.
Den herved optrædende friktion, som ved bindenes beregning sættes ut
av betragtning, er ikke ubetinget skadelig; den muliggjør nemlig i nogen
grad en fordeling av horisontale kræfter (vindtryk) paa begge oplagre, og en
utilstrækkelig stabil langvæg, utsat for vindtryk, kan gjennem bindene finde
nogen støtte i den anden langvæg.
Er langvæggene heller ikke tilsammen stabile nok, som f. eks. ved bin
dingsverksvægger, maa de utstives paa en eller anden maate.
Dette kan ske ved at forlænge fagverksbindet helt ned til fundamentet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
