Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - VII. Jernkonstruktioner - C. Takkonstruktioner - 15. Almindelige bemerkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
718
i
(fig. 1606 til venstre) eller ved at føre en skraastiver fra en undergurtknute
til et punkt paa en stiv vægsøile (fig. 1606 til høire).
Yed disse anordninger er sidestivheten sikret i hvert enkelt binds plan.
Istedet derfor kan man i nederste overgurtfelt langs hver langvæg an
ordne diagonaler mellem alle bind, hvorved der opstaar vindbærere som støtter
langvæggene og overfører det paa disse og taket virkende vindtryk til gavl-
væggene (fig. 1607). Selvfølgelig faar bindene,
naar de skal støtte langvæggene, to faste op-
lagre.
Da aasene danner vindbærernes gurter,
maa de ikko avbrytes i noget felt; de senere
omtalte Gerber-aaser bør derfor undgaaes i
saadanne tilfælder.
Det anføres iblandt som argument mot
gjennemløpende vindbærere og aaser at kon
struktionen da forhindres i at utvide sig frit
ved temperaturforandringer. Men dette har
Fig. 1606.
litet at si, undtagen kanske ved meget lange haller; og desuten maa erindres
at skrneforbindelser altid betinger et visst spillerura.
Temperaturutvidelser bør man ikke ta mere hensyn til end absolut nød
vendig; det er bedre at ta temperaturspændinger med paa kjøpet, saalænge
de er nogenlunde moderate. Ti bortset fra at dilatationsanordninger ofte er
ubekvemrae i konstruktiv henseende, vil en sainmenhængende konstruktion være
stivere og forsaavidt bedre end en som er opstykket i mange enkelte dele.
Yed beregningen av konstruktionens egenvegt
er taktækningen med spærrer at opføre efter gjæl
dende forskrift (se f. eks. side 306), medmindre i
vedkommende tiifælde andre værdier paavises at
være rigtige.
Den øvrige dei av egenvegten bør beregnes paa
grundlag av den virkelige utførelse. Aasene veier 10
å 20 kg/m.2 horisontalprojektion, inklusive vinddiago
naler, som i almindelighet kun utgjør et par kg/m. 2
Bindene seiv veier 20 å 35 kg/m.2 horisontal
projektion ; ved større haller dog 50 å 60 eller mere.
Fig. 1607.
Til egenvegten kommer sne- og vindbelastninger efter forskrift (se f. eks.
side 308).
Som regel sættes enkeltbelastninger, hithørende f. eks. fra arbeidere paa
taket, ut av betragtning, da de neppe forekommer samtidig med maksimal
sne- og vindbelastning. Dog bør enhver konstruktionsdel kunne taale vegten
av et enkelt menneske.
Efter denne almindelige oversigt skal de enkelte konstruktionsdele finde
en nærmere omtale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
