Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XI. Malerarbeider - L. Farvestoffer. Av professor dr. Thv. Lindeman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
872
V
mens den største del av de egentlige malerfarver og alle glas- og porselæns
farver er av uorganisk oprindelse. Disse sidste utmerker sig da ogsaa gjen
nemgaaende ved en meget større stabilitet og farveegthet end de første, de
organiske, og vil kunne bolde sig noget nær uforandret i ubegrænset tid, saa
fremt de ikke utsættes for direkte paavirkning av forskjellige kemiske agentier,
som kan virke ødelæggende paa dem. Man finder saaledes f. eks. farvene
uforandret friske paa ægyptiske mumiers sarkofager. Hvor farvene dog i
længere tid utsættes for indvirkning av lys og luft, vil man, som tilfældet er
ved mange gamle målerier, ofte tinde at farvetonen mørkner.
I almindelighet regner man dog de mineralske eller uorganiske farve
stoffer for at være <egte», d. v. s. de blekes ikke av lys og luft. Imidlertid
er det ikke saa sjelden at der specielt for de kostbarere farvers vedkommende
sælges surrogater som bar samme farve som de egte, men som bestaar av en
billig grundsubstans som er farvet med et eller andet organisk farvestof.
Selvfølgelig bar disse surrogater ogsaa de organiske farvers feil, at de i de
allerfleste tilfælder blekes av lys og luft. Yed kjøp av farver er det derfor
aldeles ikke saa upaakrævet som mange tror, at faa farvenes egthet konsta
tert. Der er især under krigstiden blit solgt slike forfalskninger i langt
større maalestok end man aner.
De egte farvestoffer kan man inddele i naturlige og kunstige farver.
Av naturlige hvite farver skal nævnes læsket kalk, som foruten til hvitning
av murverk anvendes som underlag ved de saakaldte freskomalerier (se fresko
malerier). Dernæst har man kridt, som bestaar av kalkskelettene av mikro
skopiske kalkalger. Den kaldes ogsaa wienerkalk eller marmorbvitt. Er ikke
egnet som oljefarve, da den blir gul naar den blandes med malerolje, desuten
bar den da liten dækkraft. Som lim- og vandfarve dækker den derimot godt
og forblir hvit. Fipeler er et hvitt stof, men anvendes neppe seiv som maler
farve. Derimot anvendes det som underlag for organiske farvestoffer, som
den bar en stor evne til at opsuge. Utgives disse for hvad de er, kan man
selvfølgelig ikke si nogét derpaa, en forfalskning blir det først, naar et slikt
stof f. eks. utgives for mønje eller sinnober etc.
Et meget almindelig naturlig orangegult farvestof er oker, som bestaar
av en jernbydratboldig lere. Alt eftersom jerngehalten stiger, faar dens farve
en sterkere brunlig tone. Kommer dertil ogsaa et indbold av mangan, faar
man den bekjendte brune farve umbra, som især findes paa Cypern.
Indebolder leren jernoksyd, faar man en række røde stoffer, som alt
efter jernindboldet kaldes bolus, rødkridt, erde, pollerrødt, jernmønje og blodsten.
De sidste er temmelig rent jernoksyd.
Av hvite kunstige farvestoffer skal i første række nævnes blyhvitt. Det
er basisk blykarbonat og er vel det vigtigste og mest anvendte av alle maler
farver. Man regner saaledes at ca. 20 % av verdensproduktionen av metallisk
bly raedgaar til blyhvitt. Det bar en vistnok uovertruffet dækkraft, men det
bar tillike den mangel at det sværtes av svovelvandstof. Det egner sig derfor
ikke til anvendelse der hvor slikt kan forekomme i luften.
Sinkhvitt, som er sinkoksyd, er derimot beit uømfindtlig herfor og er
derfor meget anvendt som erstatning for blyhvitt. Det bar dog en adskillig
daarligere dækkraft.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
