Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XI. Malerarbeider - L. Farvestoffer. Av professor dr. Thv. Lindeman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
873
ffå
Litofon er likeledes et sinkpræparat og av nyere datum, det er en kunstig
fremstillet blanding av svovelsink og svovelsur baryt i temmelig vekslende
forhold. Jo høiere sinkindhoid desto bedre kvalitet, er ellers billigere end
det foregaaende, men har lignende dækkraft. I sollys faar det en graalig tone,
som dog atter delvis forsvinder naar solen gaar bort. Det anvendes ofte til
indvendig bruk som grundstrøk, mens blyhvitt etc. benyttes som overstrøk.
Endnu billigere er barythvitt, permanenthvitt, hlanc fixe, som er barium
sulfat. Det har som oljefarve meget liten dækkraft og benyttes derfor litet
hertil, som vandfarve derimot f. eks. til tapetfabrikation etc. har det megen
anvendelse.
Det nyeste hvite farvestof er titanhvitt. Det er et norsk produkt som
synes at ha fortrinlige egenskaper. Det har saaledes den høieste dækkraft
av hvite farver, er uangripelig for svovelvandstof og er meget bestandig lige
overfor sure gasser og dampe. Det leveres i flere nuancer fra flotegult til
rent hvitt.
Av kunstige røde farver staar sinnober, svovelkviksølv, vel som den første
i rækken, hvad skjønhet angaar. Den har en straalende smuk tone. Den er
midlertid meget kostbar og derfor forholdsvis litet anvendt.
Langt større anvendelse har derimot mønje, hlymønje, et blyoksyd, som
har en rød tone som gaar noget over i orange. Den er langt billigere end
den foregaaende, men kan ikke maale sig med den i farveskjønhet. Mønje
har en meget stor dækkraft og finder bi. a. en utbredt anvendelse til bemaling
av jerndele, som den beskytter mot rust. Det samme er ogsaa tilfældet med
jernmønjen, som man ogsaa kan fremstille kunstig av god svovelkisavbrand.
Det kanske mest anvendte røde farvestof er dog vistnok et paa kunstig
vei fældt og glødet jernoksyd. Det gaar under mange navn som jernrødt,
venetiansk rødt, engelskrødt, caput mortuum eller dodenkop, og er en meget
billig godt dækkende malerfarve. Man ser den meget anvendt til husmaling
især paa landet, hvor de sterkt røde hus lyser op i landskapet. Under
fremstillingen kan man variere farvetonen ved længere glødning, og man kan
da faa dypere toner med navn som indisk rødt og purpurrødt.
Ogsaa kromrødt har nogen anvendelse, men da det er forholdsvis dyrt,
foretrækker man gjerne andre billigere sorter.
Derimot har det gule kromgult, som er et blykromat og nær beslegtet
med det forrige stof, en meget utstrakt anvendelse, idet det dels anvendes
direkte som gul farve, men vistnok i endnu høiere grad finder anvendelse i
blandingsfarver, ikke mindst sammen med blaat som grøn farve. Begge
kromfarver har den mangel at de likesom blyhvitt er omfindtlig likeoverfor
svovelvandstof.
Dette er derimot ikke tilfældet med det svovelgule kadmiumgult. Dets
anvendelse indskrænker sig dog paa grund av dets høie pris til at være
•en meget skattet farve i kunstmaleriet.
Av blaa farver skal nævnss ultramarin, hvis sammensætning er meget
komplicert og ikke helt paa det rene. Den findes i naturen som den sjeldne
lasursten {ikke at forveksle med kobberlasur). Det er et straalende og like
overfor lys og luft meget egte farvestof, men det taaler ikke seiv meget
svake syrer.
55 — Bugge: Husbyguiugslære.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
