Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XII. Dekorativt maleri. Angaaende forskjellig slags maleteknik, præparering av grund etc. Av Enevold Thømt - N. Glasmosaik og glasmaleri som det anvendes til utsmykning av vinduer - 3. Glasmaleri - a. Utførelse av glasmaleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
897
"v
og gjennemsigtig, kan man lægge det direkte over tegningen og trække kon
turene op som en kalkering efter den, men er glasset mørkt og ugjennem
sigtig, maa det stilles op imot lyset, og arbeidet utføres paa frihaand. Naar
konturfarveu er bundet tilstrækkejig, overstrykes glasset med en grisailletone,
som efter at være beit tør lar sig bearbeide ved avgnidning med finger
spidsene og avbørstning med passende pensler o.s.v., indtil farvelaget bar faat
den forønskede transparente virkning. Yed en forstaaelsesfuld behandling av
godt glas kan man saaledes opnaa de nydeligste struktur- og farvevirkninger.
Glasmaleiåer, som skal stemmes forholdsvis dypt, blir i almindelighet
brændt et par ganger. Glasstykkene blir da efter nævnte behandling lagt ind
i specielt dertil indrettede ovner, som ophetes ca. 5 —600 grader, indtil farven
smelter sammen med glasset og forenes med dette. Efter eu langsom avkjø
ling blir atter glasstykkene lagt i samme orden som før og paany fæstet til
den klare glasplate og derpaa sat op imot lyset og behandlet videre med gri
sailletoner, som gnides op og viskes av o.s.v.
Eor under dette arbeide lettere at bedømme den virkning glasset faar i
sin endelige blyindfatning, pleier man med en mørk farve at imitere blylinjen
paa baksiden av den klare glasplate. Men det aller bedste er dog at sammen
fatte glasstykkene provisorisk i bly og om mulig tilslut at stemme det hele
færdig paa den plads som det er bestemt for, saa alle lokale hensyn kan
tages i betragtning, . ,
Naar alt saaledes er saramenstemt og færdigbehandlet, plukkes glasbetene
fra hverandre igjen, brændes for sidste gang, blyes sammen og lægges i bly
sprosser, som loddes i alle sammenføininger. Det hele drives derefter godt
ind med et slags kit, saa det blir aldeles tæt, og pudses tilslut rent ved
ihærdig avbørstning.
Under brændingen forandrer glasset sig endel. I almindelighet lysner det
mere eller mindre, men enkelte glassorter kan ogsaa faa en mørkere karakter.
Dette forhold avhænger forresten meget av hvorledes brændingen blir utført.
Da særlig ømfindtlig glas endog reagerer forskjellig under samme brænding
efter den plads det har i ovnen, skal det selvfølgelig megen indsigt og øvelse
til for at kunne beherske dette arbeide til fuldkommenhet.
Yed planlæggelsen og utførelsen av glasmalerier gjælder det i høi grad
at være opmerksom paa de specielle forhold som de skal virke under. Sær
lig spiller naturligvis belysningen en stor rolle. Det er f. eks. en kolossal
forskjel om glasmaleriet skal sees imot en fri himmel til solsiden, om det
skal ligge dypt inde i en nische i et rum med dæmpet belysning, eller om
det skal virke paa et sted hvor der falder meget lys ind fra andre sider o.s.v.
Ovenstaaende beskrivelse gjælder i store drag utførelsen av musivisk glas
maleri, som man i almindelighet praktiserer det efter de anerkjendte gamle
gode principper.
Utførelsen av det saakaldte kabinetsmaleri, samt de forskjellige retninger
og opfiudelser hvorved glasmalerikunsten er kommet paa avveie, og som har
skapt megen forvirring i begrepene om godt og ondt paa dette oinraade, skal
ikke nærmere omtales her. Ti naar man i senere tider har forsøkt at over
føre oljemaleriets egenskaper paa glas med perspektivvirkning og naturalistisk
behandling av motivene m. v., saa maa dette betegnes som en grov forsyndelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
