Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
I)KN MODERNE HVALFANGST
Varangerfjorden, vanskelig at faa tak i hodet. Hvalfanger Andr.
Ellefsen fortæller at han derfor tidlig begyndte med at slæpe
hvalen ind med halen foran, og dette blev snart almindelig brukt.
Det gik heller ikke lang tid før man især i haardt veir begyndte
at slæpe hvalen ind i en solid agterslæper. Hvalskrotten holdtes
gjerne 30—40 favner efter
baaten.
Fangsten foregik efter
indførelsen av den netop
omtalte fredningslov selv efter
31te mai, for det meste
utenfor milegrænsen og fandt ofte
sted indtil 15—20 mil av
land. Senere endnu i meget
større avstand. Det gjaldt
derfor at kunne ta med en
god kulbeholdning, men
kulboksene angives kun at ha
rummet ca. 140 hl., og da
forbruket var ca. 2 hl. i
timen, kan det kun ha
strukket til for knapt 3 døgn
under fuld fart.
En saadan hvalbaat
re-præsenterte en værdi av ca.
60 000 kroner eller noget
mere.
Hertil kom de
fangstredskaper hvormed baaten til enhver tid maatte være utrustet.
Til stationene hørte spækkokeri, hvor spækket blev utkokt i
aapne kokekar efter at det først var blit ophakket til tynde
skiver. Desuten hadde man egne kokerier for kjøtt, tunge, ben
og alslags indfett. Flere av selskapene anla likeledes
guanofabrikker, hvor det utkokte kjøtt og benstof omdannedes til
kraftfor og guano.
Av slike guanofabrikker har der i Finmarken været følgende:
En i Sørvær (selskapet «Finmarken»), en ved Bøie paa Sørøen
(Svend Foyn), en i Vadsø (Svend Foyn), en i Mehavn (Svencl
Foyn), en ved Bussesundet («Haabet») — senere flyttet til Baads-
Andr. Ellefsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
