Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De elendige 223
tvile på at det var ham hun søkte; men hvem var denne
piken? Hvorledes kunde hun vite hvad han het? Uten å
vente på at han skulde be henne, gikk hun freidig inn
og så sig omkring med en slags sikkerhet som skar en i
hjertet. Hun var barbent. Gjennem de store nullene i
skjørtet kunde en se de lange benene og magre knærne.
Hun skalv av kulde. I hånden hadde hun virkelig et brev
som hun gav til Marius.
Da han åpnet brevet la han merke til at den store
oblaten enda var våt. Brevet kunde ikke være langveis fra.
Han leste:
«Min elskverdige nabo, unge venn
Jeg har hørt at det var dem som var så god å betale
husleien min for et halvtår siden. Jeg velsigner dem, unge
mann. Min eldste datter kan si dem at vi ikke har hatt
en bite brød på to dager, fire mennesker, og kona mi er
syk. Dersomatte jeg inte mistar mig, tror jeg å torde
håpe at deres edelmodie hjerte vil røres over dette og
at det vil vekke det ønsket hos dem å være så nådig å
yde mig en liten hjelp.
Jeg er med all den ærbødighet som en skylder menne*
skehetens vælgjørere
Jondretie.
P. S. Min datter venter på bud, kjære herr Marius.»
Dette brevet kom lik et lys i en kjeller midt op i det
gåtefulle eventyret Marius hadde vært optatt av aftenen
før. Alt blev plutselig klart. Dette brevet kom fra samme
hold som de fire andre brevene. Det var samme skrif*
ten, samme papiret, og samme tobakkslukten. Det var
fem fem historier, fem navner, fem underskrifter og
en underskriver. Den spanske rittmesteren, den stakkars
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
