Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Målet, ordmålet, ær egentl. ét i alle nordens land - Bøjningen i nordmålet (el. -målene) og tysk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
t d—t, k—g —k, i stedet for p —p —p o. s, v. alle tre
ganger. Det er dansken, som har brudt laget med
norsk (i vår tale) og med svensk. Men danskerne
har sine p—t—k efter lange selvlyd i ældre boker, og
i Sønderjylland har samme p—t— -k hålt sig i talen like
til den dag i dag. Avvikelsen i dansk vil altså bare sige,
at målet i Danmark har våkset sig noget længre fræm
eller bort fra sit ophavlige standpunkt, men ikke, at
dansk med b—cl—g er et „andét Sprog u æn norsk
med sit p —t—k; ti da måtte jo ælclste dansk med
p—t—k også være et „andet Sprog" æn nuværende
dansk med b—d—g; men det har dog nok aldrig
falt nogen in å påstå. I stroket langs sjøkanten av
Kr.sands stift folger ikke åtene de „ dansk "talende
„dannede", storfolket I ’, men selve almuen denne samme
uttale med b—d —g efter lange selvlyd for den op
havlige dansknorsksvenske med p —t —k. Men deres
tale lar sig jo ikke dærfor regne for „dansk" og så
ledes for „et andet Sprog". Sagen ær, at nord
målet efter sin medfødde natur var mottageligt for visse
skifter, nogle til det gode, såsom at unødige person-,
kasus- og til dels tal-former falt bort, andre til det
onde, såsom at a ofte gik over til den klangløse c
(elske for elska, elskede, elsket f. elskade, elskat), at
au, øj blev til ø, så ulyden blev på lag trefaldet,
at ei blev til e (rein til ren osv.), at p —t —k i nys
nævnte stilling blev avløst av henholdsvis b—d— g, så
målet blev fattigere på stærke lyd og overfylt med
svake og følgelig gik tilbake i kraft og velklang.
Hærom ellers noget mere nedenfor.
Bøjningen i nordmålet (el. «målene) og tysk.
Dette var nu om bygningen av ordenes kjærner i
nordmålet, motsat i tysk, eller egentlig bare hvad en del
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
