Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ordenes former, d. e. deres endelser og uttale, av de norsknorske gjort til alt målstrævs hovedsak og kjærne - Sant i usant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
Sant i usant.
Naturligvis ær det i denne likesom i andre større
vilfarelser en brøkdel av sanhet; ellers vilde de vel
ikke villede og forføre således, som de gjør. Den,
som hålder sig til ordforrådet niene, vil ikke altid ha
let for å avgjøre, hvor et måls område ender og et
annets tar ved; ti ordforrådet kan skifte monlig fra
strøk til strøk, t. d. mellem det vesten- og det østen
fjælske i Norge; mellem Jylland og øerne i Danmark
osv. Da kommer det vel med å ?gte på fonneme.
Så langt de rækker uten omskiftelse i hovedsaken,
må da målet siges å være det samme. Og når samme
ord hører til flere mål, får jo i et givet sammenhæng
deres form bli det avgjørende. Således i de tre sæt
ninger ovenfor (s. 41): Cæsar erobrede G. osv. Hær
som jævnlig ellers vil målkjænneren nok kunne sige,
hvor det eller det ord egentlig hører hjemme. Bispen,
præsten, kort, vanjilja ær græsk, erobre og spille ær
tysk og messe latin. Men om de i det enkelte givne til
fælle skal regnes til det ene eller andre av de mål, de
blir brukt i, ær det jo ingen annen utvej til å få av
gjort æn å halde sig til formerne. Det efterhængte
-en i bispen, præsten peker således enten til dansk
norsk, dansk eller svensk. Men efter datiderne spil
la, missede kan de to sætninger som helhet jo ikke
være svensk, siden svensken siger -ade, ikke -ede. Altså
ær de enten norskdanske eller danskdanske. Nærmere
kommer vi sanheten ikke. Men messafdej ær igjen
enten svensk eller almu-norsk, allså tvilsomt, og først
når vi tar formen av Evangelium, „vanjilja", til hjælp,
blir det vist, at sætningen med messade i nærværende
tilfælle ær norsknorsk. På denne vis taler og skriver de
med t. d. de samme latinsk ord i 1000-vis italisk i Italia,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
