Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ordenes former, d. e. deres endelser og uttale, av de norsknorske gjort til alt målstrævs hovedsak og kjærne - Overmæting (Overvurder.) av formstellet også i andre mål
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
spansk i Spania, fransk i Frankrike, rumænsk i Rumænia
så alene deformer, det utvortes, ordet i hvært givet til
fælle møter fræm med, får avgjøre, om det for øjeblik
ket gjør tjeneste som italisk, spansk osv., eller ær å regne
til det ene, andre, tredje eller fjærde lands ordforråd.
Det ær således i brist på noget annet, at formerne kan
høve til å bli det avgjørende. Men dærav å dra den
lære ut, at de altid og alle vegne ær det væsentlige, at
„sprogets aand er i formen, ordformen, bøiningsformen,
sætningsformen", det „over Skrævet gaaer", som Wes
sel siger. Så vidt jeg vet, ær det granskerne av fol
keslagenes slægt- eller skyldskap, Etnologerne, som i sin
vitenskap først har tiltrængt denne lære om formerne og
dærfor tidligst har opstillet den. Jeg kjænner ikke til, om
Rasmus Rask (f 1832) ær den egentlige ophavsman til den,
men han brukte den i alle fal under arbejdet med, av
en flerhet av asiatiske mål å utfinne slægtskapet mel
lem halv- eller hel-ville folk. Han siger, at da så
mange ord har flyttet fra folk til folk, kan en ikke
så like se av dem, hvor det ene folk ender og det
andre tar ved. Men formerne flytter ikke så let fra
sit rette mål over i andre. Hvor de altså skifter, dær
kan en tryggere sætte folkegrænsen. Desuten ær for
merne gjærne så få, jævnført med ordenes mange tu
sen, og således lettere å overse og rå(de) med.
Overmæting (Overvurder.) av formsteilet også i andre mål.
Denne avgudsdyrkelse med det formelle har sine
sidestykker på annet område, som kan gi os rettere
syn på de norsknorskes nyere lære og liv.
Ældre læsere vil minnes, hvad latin-humanisterne
har visst å gjøre ut av den kjænsgjærning, at deres
latin og græsk har så mange former. Når en vil lære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
