Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ordenes former, d. e. deres endelser og uttale, av de norsknorske gjort til alt målstrævs hovedsak og kjærne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
flertalsformerne i våre livsord (o: vi kunne, skulle, ville,
vi læse, gave, droge) av i skriften, sid en de nu engang
var avlagt i talen. Da spøkte gjærne gjengangerne fra
det underjordiske Rom og Aten. Hvilken forgåelse
mot fædrelandet, å skille morsmålet av med en av de
få levninger av fordums ~formrige Herlighed", som
ænnu var igjen, et så talende vitnesbyrd om våre
fædres „Logik", som ikke tillot dem å utjævne skillet
mellem enhet og flerhet*)!
I sin redegjørelse for dette logiske taler, efter Mad
vig, en om de fine Nttancer" , „hvoraf" (dog) „hvert
Sprog har sine, og som mere vidne om naiv Modtage
lighed end om conseqvent Logik". En annen hålder
fræm „den strænge Conseqvents, hvormed Scetuingens
Dele sammenføies i nøie Overensstemmelse med og
Afhængighed af hverandre: Prædikatet rettende sig
efter Subjektet i Person, Tal, Kjøn; Subst. indordnede
i deres bestemte Casus" osv. „Med andre Ord, det
synes at opfattes som særlig logisk, at Sproget iagt
tager sine egne Regler og anvender sine Betegn.-
Midler, hvert efter dets Betydning, som om de simp
lere Sprog ikke indenfor deres Systems Omraade gjorde
ganske det Samme".
Ja, således blir gjærne egenskaper, som levende mål
har like så vel som de døde, gjort til noget ene
stående eller „framifrå" ved disse. Andre mål og lære
æmner øver således ævnerne like så vel som filolo
gernes „Daudmaal"; men like vel blev formativ kraft
ien mænneskealder fræmstillet som sær-eje eller forret
*) En række fornægtelser av denne i sin tid så ingripende filol.
vranglære, både av normæn, dansker og svensker ær av mig
gjen-git i min bok av 1869: Nogle språk- og skolespørsmål,
side 97 —130.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
