Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ordenes former, d. e. deres endelser og uttale, av de norsknorske gjort til alt målstrævs hovedsak og kjærne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
for disse. Like så med formerne som hjælp ved „Tan
kemeddelelsén". Andre mål får sagt, hvad som skal
siges, ved andre midlet og med få eller ingen former,
t. d. kasusformer. Men ænda skal latinens måte være
meget gildere aen de andres. Filologerne kunde ni.
ikke mere undvære dette kjyt av sine former dengang,
æn målstræverne sit av sine former nu. Også filolog,
foregav jo, at „aanden er i formen", o: i grammat. Den
dærfor, som vil ha anden, o: forstandens hojeste klar
syn og „Humanitetens" makeløse dyd, får underkaste
sig formkuren (jfr. „akceptere" latinen.
„Forholdsbetegnelse ved Casus er ikke bedre end
den ved andre Midler", og ingen „nødvendig Natur
grund" har kunnet sætte kasusformerne til et vist av
grænset tal. Således har vår mål-æt længst i øst, i
sanskrit, 8 (el. 7) kasus, de yngre i Europa, har 5 (la
tinen) 4 (græsken); av de nyeste har engelsken 1 og
fransken m. fl. 0 (nul). Og desuten, denne B—7—s—
av navneordenes’ stillinger skriver sig
ikke fra „Abstraktion og logisk Bevidsthed", men fra
„usikker Griben", som Madvig siger.
Fræmdeles Madvig: „Bernhardy paastaaer, at det
latinske Sprog har „ét fortrinligt Kald" (B.s ord) til
Abstraktion og praktisk Fremstilling". Dette ær nu
hans fromme offer til underverdenens guder. Men
som disse samme guders ypperstepræst avviser Madvig
denne Bernhardys like som så mange andres gåver,
når det ej ær rene hænder eller hjærter, som bær dem
fræm. Med andre ord: M. dømmer, at „i Alt, hvad
han (B.) anfører, er ikke Spor af Bevis for, at Sproget
i sin Bygning havde et særligt Kald eller Anlæg for
„den begrifflichen Ausdruck und die logische Formel"-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
