Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ordenes former, d. e. deres endelser og uttale, av de norsknorske gjort til alt målstrævs hovedsak og kjærne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
bli brukt i landet, om det så var i de iooo år. Efter
den lære blir jo ni. engelskens former like så litet
engelske som ordforrådet; ti også formerne ær jo op
havlig spiret på uengelsk, germanisk grun og først
efter Britanias romertid ført over på Englands område.
Likevel blir dog nu det med saksere, anglere og juter
inførte form-stel regnet for Englands „Grammatik", og
de 2/7 av ordforrådet, som kom in sammen med det,
gjælder nu for in-stedet (lokaliseret) og hjemligt blant
alle engelsk-talende på Englands, Skotlands og Ir
lands jord.
Og kom ikke latinen som et utenlandsk mål til
kelterne i Gallia, til keltere og iberere i Spania, ja til
Etruria (Toskana) og Gallia Cisalpina (Podalen, Lom
bardiet) i selve Italia? og blev dog i tidens løp hjem
lig dær, blev disse fra latinsk synspunkt fræmmede
folkeslags morsmål, blev fra fræmmedord og -former til
infodde, innenlandske, likesom en del av vårt eo-et
ordforråd, som nu er norske ord: præst, prost, biskop.
Om altså dansken hadde kommet likeså fræmmed
til normænnene, som latinen kom til etrurere, gallere
og iberere, hadde det jo ænda ikke været umuligt, at
våre norske fædre kunde ha skiftet mål og tilegnet
sig inflytter-folkets. Dærfor skulde målstræverne „al
drig ha sagt aldrig". Men når nu dansk, som ovenfor
påvist i nærværende opsæt, siet ikke var noget for
normænnene fræmmedt mål, men bare en annen utgave
av deres eget, bare et annet av nordens landskapsmål
eller „dialekter", hvad så? Jo, da trængte det ikke
engang som latinen i Gallia til en række av hundre-år
for å bli norsk; ti en tiirv (behøver) ikke bli det, en
allerede ær.
Den danske utgave fik ikke videre inpas i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
