Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ordenes former, d. e. deres endelser og uttale, av de norsknorske gjort til alt målstrævs hovedsak og kjærne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
Jeg clskede, jeg elsk*?/ skal altså være unorsk.
Æn elskade, Ær de kanske ikke likeså unor
ske og ænda lit til? Hær ær jo ikke det landskap
„fra Lindesnæs tilNordkap", dær almuen virkelig siger
„eg elskade" eller „eg En hører jo aldrig
annet æn „eg elska", likesom en bare hører „eg hæv
elsk« u , og ikke „eg hæv elska/ el. Disse 4
former ær saaledes bare laget, digtet; de ær en del av
det „ideale" utstyr, som målstræverne især fra først
av var så opsat på å få hængt utenpå „Maalet", før
ele sendte det ut over land og strand. Vi støter så
ledes igjen på et utslag av den filologiske lære, at et
talrikt og vel utfålded formstel ær et måls fagrest e
pryd. Skade, at de ikke har kunnet få kasus-maski
rieriet til å gå igjen, men for retfølgens skyld må
nægte sig ænog den så næmme ejeform på s, som
gjør „Dansken u så store tjenester, efter at den (s) har
avløst de andre ejeformer og ær ført over også på
hun-ordene og på hele flertallet.
Formen -ede (elskne) ær altså virkelig i bruk i
de „dannedes" Dialekt, hvorvel den blir avkortet til
elsked og dette igjen uttalt (jeg, du) eisket, mens
elskade og elskad intet annet ær, æn hvad matematik
ken kaller «imaginære Størrelser" av målstrævernes egen
tilvirkning og ikke engang talt av dem sjølve; ti, som
vi vet, undgår de å slite på målet sit, så det kan
være flunkende nyt, til bruk for deres næste fra den
store dag av, da ombrøjtet skal foregå og „Maalet"
lyde fra alle prækestoler, alle lærerskoler, fra højsko*
len til fattigskolen, alle retter og ting, fra storting,
odelsting, lagting til måneds-, skatte- og sak-ting, alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
