Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ordenes former, d. e. deres endelser og uttale, av de norsknorske gjort til alt målstrævs hovedsak og kjærne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
danske; men da „Sproget„ i Danmark egentlig ær det
samme som det i Norge, bare under skilte „Udviklings
stadier", ær det forståligt nok, at forekomster, som
før ær forefunnen på dansk grun, engang ter sig frem
også hos os. I. Aasen gjør seiv (Gram. av 1864, s. 218)
mærksom på visse svake livsords „dobbelte Bøining",
idet de avkorter endelsen -ade (o: a’), til en på -de
eller -te og siger lovde og lovade, bidde og bidade,
roste og rosade, likte og likade, en tvibøjning, som
også tilhører (at) leita, svara, spela, stræva, ropa, baka,
smaka, klaga, våga. Heldigvis for os dansknorske; ti
hadde ikke også vår almue hat’ denne „dobbelte Bøi
ning", var det naturligvis gjort et stort nummer ut
også av den særegenhet, til bruk imot „Dansken" som
utgangspunkt for den så kake Fornorskelse og for
norsk-norskheten, for „Landsmaalet" ; ti alt har jo måt
gå ut på å få det dansknorske stræv forkjætret som
en umulighet, og en fræmtidsnorsk, grunlagt på den,
fræmstillet som et misfoster, en uting, hværken fugl
eller fisk. Og almuen har i sin utgave av nordens fæl
lesmål likeså vel som de danske i sin ikke alene denne
overgang fra svak til svak bøjning, men og den fra
stærk til svak. Således den fra jog til jageele (o:jaga’
el. jagde), grov til grav(e)de, hog’ til hogde. Almuen
har således ænnu spredde levninger av den gl. norske
stærke bøjning i ordet hjcelpe (jfr. tysk helfe half),
mens hjælpte hjælpt ær det vanlige. Ordet hcevja,
o: hæve, har tilmed tre rækker: hæv hov hove(t),
hæv’e havde haft, hævjar hævja(de) hævja(t).
Ikke engang gl. norsken har været så snæversynt, at
den skulde vrake alle nyere former, clen har først hat
skapa med stærke former: (han) skepr skop
skapinn (jfr. tysk: schuf). Efter den kom det til å
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
