Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ordenes former, d. e. deres endelser og uttale, av de norsknorske gjort til alt målstrævs hovedsak og kjærne - Likestillede bokmål i andre land?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
kirke, så dens domstoler m. fl., og ad den vej til
sist det hele land. Altså tør vi vel slutte, at de ikke
har funnet noget, som de kunde bruke; men kanske
heller adskilligt, som de gjorde klokest i å tie med.
Nu, men en almumålets stilling som hjemmeho
rende i almuens egen skole, ikke ellers, kunde da hel
ler ikke vel ha fat navn av „Ligestilling" med „Skrift
sproget".
Likestillede bokmål i andre land?
Når vi for andre lands vedkommende hører om to
bokmåls (og højere lydmåls) likestilling, så gjælder
det to virkelig særskilte „Sprog", altså to særskilte
folkeslag. Således likestillingen av finsk og svensk
i Finland, tsjekkisk og tysk i Bøhmen, madjarisk og
tysk i Ungarn (?), flamsk (nu hollandsk, jfr. s. 93) og
fransk i Belgia. Da blev det mening ito „Sprogs"
likestilling, i samme land ni., men ikke i og for et og
samme folk. Vår „dannede klasse" og vår almue ær
imidlertid ét folk, ikke et gran mere to, æn de tilsva
rende to klasser i Sverige, Danmark, Tyskland, Frank
rike, England, men, delvis i alle fal’, heller en god
del mindre.
Målstræverne søkte nok i forstningen utover å
hævde en lære om to „Racer" hær i Norge, for å
kunne ta den onde magt „Racehadet" til intækt for
„Maalet" („Maalet" helliger atter middelet!). Men til
sist har de dog mærket uråd og funnet det rådcligt å
ta læren om de to „Racerc- i sig igjen. Jfr. min ~Norsk
blandkorn lii" s. 302,
Men får vi æn ikke racefiendskap melletn byfolket
som utlændinger eller unorske normæn og landsfolket
som ægte, norske eller tilmed norsknorske, som de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
