Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Det dansknorske målstrævs krav på ændringer i „Skriftsprogets“ nedarvede form - 10. Flertallet i navneordene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
Hittil. Hærefter? Hittil Hærefter?
ridse (skjære) riste (som Svamp Sop’
Svøbe Svepe
runer)
Sæbe vSåpe
rokke rugge
ryste riste So Sjø*)
(ældste dansk: sio, siø. Sv.
ræbe rape
sjø)
savne sakne
sobe supe
vSavn Sakn
seiv sjøl
Siv Sæv
Takker (som Tagger
Hjorte-)
Skytte Skytter (-tar)
Slags, en Slag, et
Slak(ker) Slag’, (sv.
(jfr. Takker) slagg)
takket tagget
Tidsel Tistel
tærske træske
Tærskel Træskel
Tømmer Timmer
Sne(t.Schnee) Snø
sort svart
Spaan Spo’n
S takkel Stakkar
stjæle stæle
raje vejve
vidne vitne
Vinge Væng
Vrist (på foten) Rist
Økse Øks.
10. Flertallet i navneordene
Hvad vi hær får stræve til, blir især vel å få den
gamle r for han- og hunkjønnet in i skriften igjen og
*) Sjø ær norsk og; svensk. Gammel dansk: sio, syo, syø. Læs:
sjo, sjø. So ær altså bare en dansk særform. Men ænda hål
der de norske skoler m. fl. på denne forvendte yngre danskhet.
I førti (40) ar har sjø været hævdet av enkelte normæn, i lære
eller levnet, men hittil næsten uten virkning. Skolen tænker vel
på ordtøket: „den maa tidlig krøges, som god Krog skal vorde.
Skakkjørt ær de da alle sammen på lag.
Stump vStubbe, Stub
(Stump på norsk ær = sur
brød)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
