Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Det dansknorske målstrævs krav på ændringer i „Skriftsprogets“ nedarvede form
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
dærimot den fræmmede e eller -er bort som flertals
mærke i ord i av intetkjøn. Så fik vi Bænker som
Lænker, Hæster som Rester, Præster, Læster, Fæster,
Kniver, Staver, Elver, Enger, Graver, Senger. Vi fin
ner nok av slikt i ældre bøker. Således i Peder
Claussøns Snorre og i hans Norriges Beskriffuelse, o:
Geogr. (fra før 1623): Bucker, Daler, Egner, Falker,
Fiorder, Gaarder, Højger, Lauer (o: Love), Platser,
Porter, Sagner, Træler, Viiger.
At r som flertalsmærke hører til norskheten, i
motsætning til, hvad danskerne siger, skjønner vi bl.
a. av Thaarups skuespil Høst-Gildet (1790), dær han
lar Tord Halvorsen i sin norske vise bruke former
som Hvaler, Elver, Viker, ikke Dale osv.
vSom flertal i intetkjøn vil vi da få op igjen det
gamle: flere Land, mange Hus, nogle Blad, n. Hui,
n. Fjæl(d), n. Berg, n. Middel, n. Kreatur, n. Bevis, n.
Forsæt, ikke Lande? Forsættør.
i\t dette hører nordens mål til, ser vi av gam
melnorsken, som har det slik. Likeså av „Landsmaa
let". Likeså av svensk. En avvikelse ær, at svensken
har i flert. av intetkj., som ender på e, et tillæg av
-n: rike-n, stycke-n, og i dem på z et tillæg av -er: par
ti-er, prosteri-er.
I dansknorsken får intetkjøn på e og 1 et tillæg
av r og er: Rike-r, Maleri-er. At dansken ær kom
men i vingl med flertallet, som dær ikke nu som op
havlig retter sig efter ordenes kjøn, kommer vel mest
av tysk inflytelse.
For skolerne vil gjenoptagelsen av den gamle jævn
het (Regelmæss.) lette inlæringen av bokmålet adskil
ligt. Det skal tid til å lære, at Hæste ær ret, men Præste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
